Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
kunne ikke historisk forfølge dens tilblivelse, ikke analysere den i
elementer, som vare givne i den forud gående kunst *. Det gik med
Rubens som med de fleste af hans nederlandske forgængere fra det
16:de århundrede: hvor meget de end lærte i Italien, bevare deres
figurer dog hyppigst præget af den nordiske herkomst. Og dette
gælder netop i den højeste grad om Rubens, han er mere national
end nogen af de ældre humanister i den nederlandske kunst.
Man kan åbenbart ikke lægge for megen vægt på det oprindelige,
umiddelbare, erotiske indtryk, vi bruge ordet »erotisk» i dets vid
ere betydning, som han i sine tidlige ungdomsår, för vi kende
noget til ham som maler, har modtaget af sin egen nationalitets men
nesker. Dette indtryk har givet hans opfattelse det stød, som var
bestemmende for dens hele retning: hans figurer ere og blive bestandig
nordboer af race. Og uagtet han allerede som dreng blev page
hos en adelsfrue, og hele livet igennem bevægede sig mellem tidens
fornemme selskab, var hans blik på mennesket alligevel overvejende
demokratisk; han kommer derved i modsætning til Venetianerne,
som han ellers i mange ting står så nær og har lært så meget af, og
nærmer sig mere til sine samtidige, naturalisterne i Italien og Spanien
(Caravaggio, Ribera, Velazquez). Hans type er udgået fra de kraft
ige, velnærede, fede, blonde nederlandske skikkelser, der ere vante
til plumpt arbejde eller til stillesidden, som spise meget smör og
drikke meget øl, hvis hud, der beskyttes af varme klæder, er blød
og hvid, som tumle sig djærvt og overgivent, men klodset og übe
høvlet, og hvis former aldrig i mindste måde ere bievne gennem
arbejdede ved nogen methodisk øvelse af legemet. Man kender bonde
pigen eller købstadfruen i hans heltinder fra mythologien eller hans
skönheder fra det Gamle Testamente; plovkarlen i hans guder og
helte, både i deres former og deres lader. Også i hans subjektive
opfattelse af den nordiske race genkender man træk, som ere ejen
dommelige for de nordiske landes kunst. Hans skarpe fysiognomiske
blik kan tit minde både om Dlirer og om Holbein. Uagtet hans
opfattelse af formen er meget bredere end Diirer’s, har han dog lige
som denne undertiden en vis lyst til at lægge vægt på en karakten-
1 Om det tidligste maleri, man mener at kunne påvise af Rubens, og som skal
Mdrøre fra tiden för hans rejse til Italien, en Madonna med barnet (i privat eje i
Antwerpen), ytrer Alfred Middels (Rubens et l’école d’Anvers, 4me édition, Paris
1877), at bægge figurerne allerede have alle karaktermærkerne for Rubens’s stil:
»leurs formes sont grasses, leurs chairs roses et brillantes». Maria har
alene en roligere og mere tilbageholden (»modeste») mine end i de senere værker.
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
