Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
tegnede som f. ex. Velazquez’s. Hyppigst føler man endog blot af
linjernes gang i hans figurer, hvorledes han giver hånd og pensel
slappe töjler, »manéren» i ordets egentlige betydning.
Det resultat, som Rubens drager af bevægelsen, angår, i modsæt
ning til Michelangelo, ikke så meget formen som stoffet i legemet.
Ved deres fedme og altfor rigelige huld, der endog strækker sig til
legemets ledforbindelser (ankler, knæer, albuer o. s. v.), mangler hans
figurers overflade den klarhed og tydelighed som afglans af en indre
organisk bygning, der først ret kan vække interessen for formen.
Men det er selve dette yppige stof, som interesserer ham; for så
vidt følger han mere Titian’s retning; og vil man fremhæve nogen
enkelt kunstner som hans forgænger, har Titian også endnu mere
krav derpå end Michelangelo. Men også i denne retning fremhæver,
understreger, karikerer han Italienerne: disse ere ædrueligere i gen
givelsen af stoftet, finere og bestemtere i angivelsen af dets begræns
ning; Rubens’s figurer ere løsere, fugtigere i deres koraplexion, have
et yppigere overskud i alle former. Han kan ikke som Titian lade
sig nöje med blot ved farvens midler at forherlige det rolige, vegeta
tiv eliv i legemets stoffer; han fremhæver stoffet som noget for sig,
indbyder til at tage på det med hænderne, og fejrer på alle måder det
animalske livs orgier, attråen og begæret, som syder i safterne og
afføder de stærke bevægelser, og bevægelsen, som atter förhöjer stof
fets liv. Heri har han mere til fælles med sin yngre samtidige Ber
nini end med nogen af de ældre Italienere; den hele retning i sin
yderlighed tilhører overhovedet det 17:de århundrede, og Rubens er
dens hovedrepræsentant.
Rubens er derfor en erklæret ynder af al den form, som i grund
en ikke er form, fordi den ikke er bestemt indenfra, men frembring
es udenfra ved tryk, klemning, foldning af stoffet. Se, hvorledes
den ene Gratie trykker sine fingre ind i den andens fede overarm!
Se, hvorledes Viktoria (Dresden) vender sit tykke legeme, således at
mavens og lårets overflader trykke op ad hinanden! En sådan figur
minder i stilen om disse tykke, vredne söjler, som Rubens unægtelig
havde lært at kende både fra den (seneste) antike kunst og fra Ra
fael, men som han anvender med åbenbar forkærlighed i sine billeders
arkitektur. Men Rubens går med endnu större overmod løs på det
animalske og materielle. Se denne Saturn i galleriet i Madrid, dette
fantastisk glubende uhyre, som slider med sine tænder i det lille
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
