Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rubens’s fremstilling af mennesket.
Om Rubens’s forhold til Titian og hans farve gælder overhovedet
noget lignende som om hans forhold til Michelangelo’s form og bevæg
else. Han sætter sig dristig ud over fordybelsen i naturstudiet og
dets talløse problemer, og laver sig en recept for sin karnation. Men
han er dog langt mere koloritens end formens kunstner, og om hans
recept end ikke er nær så meget værd som Titian’s farve, så er den
dog et produkt af den overordenligste malerisk-praktiske genialitet,
en ganske selvstændig og ejendommelig forherligelse af et kød, som
aldrig synes at have kendt anden tilstand end det frodigste velbefind
ende, af en hud, hvis skærhed aldrig er bleven fordunklet af smuds.
Han ynder vel ligesom Titian det brede, klare, fulde dagslys, som
lader lokalfarven, legemsstoffets farve, træde positivt frem for öjet;
men han koncentrerer dog lyset noget stærkere, især på hoved og
overkrop, og lader figurernes nederste partier gerne ses i en halv
skygge. Do stærkere bevægelser og den mangfoldigere form med
føre ikke alene mere glans på huden, men også langt mere skygge;
han kan mindre end Titian undvære skyggen, men i følge sin tendens
til at forherlige stoffet gör han den farverigere, end nogen anden
maler. Således bliver tonefølgen i hans karnation, overgangen fra
det höj oste lys til skygge og reflex, stærkere brudt i farve, tydeligere
varieret, end hos Venetianerne, og han har en udpræget tendens til
for alle tonerne i overgangen at vælge så rene og brillante farver
som muligt, med undgåelse af de neutrale, end sige de smudsige h
Glanslysene påsætter han fedt med en blændende gullig-hvid farve,
der forøvrigt ikke altid er fri for at give huden cu karakter enten af
atlask eller af poleret metal, kobber eller messing. Det er disse stærke,
rigelig anvendte glanslys, som også mere end noget andet bidrage til at
give kobberstikkene af Rubens selv eller af den række udmærkede
kunstnere, som sluttede sig til ham (Pontius, Vorstermann, Bolswert o. s.
v.), deres ejendommelige pragtfulde maleriske karakter. Lokaltonen
i de fuldt belyste partier af legemet er rødligere, idet blodet her
skinner igennem, uden at nogen glans på huden borttager virkningen
deraf; den er af en frisk og hyppig forbavsende sand farve, og det
overlegenhed i henseende til finhed og sandhed i naturstudiet, og af Rubens’s flygt
igere, mere maniererede væsen.
1 Ved den efterfølgende analyse har jeg navnlig haft for öje hans figur af
Kristus, der (tilligemed Maria) åbenbarer sig for en knælende munk (S. Franciskus ?);
maleriet findes i S. Fernaudo-akademiet i Madrid. Både i form og farve frembyder
den et særdeles lærerigt studium. Men hvad den lærer, har naturligvis sin anvend
else i langt videre omfang.
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
