Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
er vel nærmest til den, at man må henføre Guido Rcui’s kompliment:
at Rubens synes at blande blod i sin farve hvad man visselig ikke
kunde beskylde Gnido Reni selv for. De koldere mellemtoner
i overgangen mellem lys og skygge bave hos Rubens ualmindelig
skære farver, hyppig som en fin, stærkt blålig røg. Så følger den
smalle dybeste skygge med en varm brunlig tone, som virker meget
mørkt i forhold til lyspartierne, og endelig det brede reflexlys, i
hvis behandling Rubens, ligesom i mellemtonen, hyppig afviger på
faldende fra det sædvanlige, idet han, også uden at det er motiveret
ved figurens omgivelser, illuminerer den med de fyrigste, transparente
røde toner, der bidrage overordenlig til det heles pragtvirkning, men
rigtignok også, når de misbruges, kunne give en falsk, juvel- eller
glasagtig effekt. Winckelmann’s interessante iagttagelse 1, at Rubens’s
kødfarve ligner rødmen af en finger, som man holder op imod solen,
angår vel egenlig nærmest hans behandling af reflexen, i hvilken
lyset hyppig mere tager sig ud som gennemfaldende end som reflek
teret. Overhovedet er vistnok Rubens’s opfattelse af karnationen til
en vis grad bestemt af den virkning, som det nøgne legeme gör, når
det bevæger sig i fuldt sollys; så udfolder det jo også sin störste
glans og pragt i farven. Dog giver Rubens’s farve aldeles ikke noget
realistisk nöjagtig eller konsekvent gennemført billede af denne virk
ning; der er kun tale om et indtryk, der har påvirket hans syn.
Han tager alle elementer af pragt, hvor de så frembyde sig, uden
altfor strængt at spörge efter, om de med indre logisk sammenhæng
lade sig forene.
Alle disse klare farver hensætter Rubens frit og frankt med det
ham ejendommelige blanke penselstrøg ved siden af hinanden, i mo
delleringen af de enkelte former så vel som af legemet i dets helhed.
Man får undertiden det indtryk, at han har lavet legemets kød og
hud til på sin palette og sat det fra den lige over på lærredet i
modsætning til Titian, som i reglen netop på lærredet selv sammen
arbejder alle sine fine toner til et sandt mysterium for öjet, der i
frastand modtager det hele samlede farveindtryk og først ved nær
mere undersøgelse aner, af hvilken rigdom det på ethvert punkt be
står. Venetianerne give mere et indtryk af, hvorledes lyset indsuges
1 Von der Fähigkeit der Empjindung des Schönen in der Kunst tind dem Tinter•
richte in derselhen, Dresden 1763 (Werke, herausgegeben von C. L. Fernow, 11.
s. 420).
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
