Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rubens’s fremstilling af mennesket.
af legemets stof, Rubens lader det mere tilbagekastes fra overfladen,
hans virkning kan undertiden blive hård og grel. Og selv om han
i sin ungdom lærte noget af Caravaggio, udviklede han dog efter
hånden den stærkeste modsætning til ham: medens denne med uskån
som sandfærdighed vil have den prosaiske virkelighed frem i form og
farve, sætter Rubens alt på at göre indtrykket af det menneskelige
legeme til en fest.
En forfatter, der selv synes at have dannet sin kraftige og far
verige stil efter Rubens’s palette, og som er hans ivrige, men ensid
ige beundrer, næmlig Taine, har med træffende sandhed udtalt 1,
at han fremfor nogen anden skildrer kødet som en foranderlig sub
stans, der uafladelig er i færd med at forny sig, hvilket også passer
bedre til den nordiske Nederlænders lymfatiske, blodrige, grådige le
geme, som hurtigere danner sig og hurtigere opløser sig end til syd
boernes törre fibre og naturlige ædruelighed. Taine fremhæver, at
ingen har givet et så slående billede, som Rubens, af livets blomstring
og af dødens opløsning i deres indbyrdes modsætning, og roser med
rette hans skildring af liget med dets blege, blyagtige farve, dets
størknede blod og safter, dets slappe, tunge form, med mærkerne af
lidelsen, en klump levret blod ved mundkrogen, med glasagtige öjne,
med hænder og fødder jordfarvede, opsvulmede, vanheldede, fordi
døden har nået dem för det øvrige. Blandt en overordenlig mængde
exempler på hans mesterskab i fremstillingen af liget kan måske sær
lig fremhæves »le Christ å la paille» i museet i Antwerpen. 1 mod
sætning dertil glemmer Taine heller ikke at udhæve de små börne
skikkelser på Rubens’s billeder, der jo også ved deres lækre friskhed
og runde buttethed måtte stemme fortræffelig med hans maleriske
smag. Dog forekommer det os, at han vel meget har malet barne
kroppen som en delikat spisevare, og at det fortræffelig malede billede
i Louvre-galleriet, hvor man ser Madonna omringet af en tæt börne
klynge (de hellige små martyrer fra Bethlehem), i frastand minder
lidt om et spækhøker-skilt. Ganske vist var Rubens, som Taine be
mærker, i en beundringsværdig grad herre over modsætningen mellem
livets og dødens billede, og man kan föje til, at han på den genial
este måde har forstået at antyde overgangen fra ligets til livets
tilstand i farven på figuren af den genopvakte Lazarus (i Berliner-
1 Taine, Philosophie de Vart dans les Pays-Bas, Paris 1869, s. 135.
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
