Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
galleriet); racu man kan heller ikke undgå at bemærke, at lian under
tiden aldeles kunde glemme overgangen mellem liv og død: hans
Sebastian (i samme galleri) har, skönt døende og ganske gennemboret
af pile, den mest blomstrende sunde kødfarve.
Dog, vi ville ikke opholde os ved undtagelser, men gerne ind
römme Taine, der i hvert fald har den store fortjæneste at opfatte
kunsten fra væsenlige synspunkter, at Rubens virkelig med hensyn til
dette punkt er en uovergåeiig mester. Men vi må da også kræve, at
det, som er det fortrinlige og ejendommelige i Rubens’s skildring af
mennesket, får sit rette navn og opfattes indenfor sin rette begræns
ning. Taine vil hævde, at Rubens, i kraft af den af Taine selv frem
hævede egenskab, »dybere end nogen anden har forstået den væsenlige
karakter af det organiske liv, at han på dette punkt overgår Venetian
erne, ligesom disse overgå Florentinerne», ligesom han vil hævde,
at hans mageløse blik for det momentane i sjælelivet giver hans
maleriske psykologi et enestående værd. Nej, det er netop ikke det
organiske liv, hvori Rubens’s opfattelse har sin styrke: det er det
kemisk-animalske liv i substansen. Det er dette, som han fejr
er, udfolder, förhöjer, potenserer, og hvis potenserede virksomhed
kaster sin glans over hans skikkelsers sjælelige ytringer. Dette er
hans uhyre ensidighed, som Taine ikke, fordi han selv måske har
særlig sympathi for den, har ret til at göre til mere, end den er. Og
selv i gennemførelsen af dette program er Rubens hvad Taine ikke
med et ord omtaler flygtig, manierert, overfladisk, skönt altid genial.
Han hører til dem af kunstens store mænd, som have været inde
havere af et ejendommeligt menneskebillede; men hans menneske har
ingenlunde været ham en så magtpåliggende opgave for den kunst
neriske fremstilling, som Grækernes eller de ældre Italieneres eller
endog de samtidige italienske naturalisters menneske har været for
dem. Det har noget af en farvestrålende sæbebobles flygtige natur.
Med al hans genis overordenlige primitive kraft mærker man dog, at
han tilhører en tidsalder, da den humanistiske interesse var nær ved
at have udtomt sig, og at han tilhører en nation, der vel kunde til
egne sig den, men dog, når den skulde realisere sit ideal, måtte låne
Italienernes pragtfulde fjer til at pynte sig med.
At Rubens selv havde mere beskedne forestillinger om, hvad det
var lykkedes ham at give, fremgår af nogle udtalelser, vi have tilbage
fra hans hånd, angående forholdet mellem billedhuggerkunsten, særlig
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
