Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM OPDRAGELSE I NUTIDEN.
samme og skolens opgave er nu som för at udvikle og styrke de unges
kræfter på sjæl og legem. Da således målet for skolen er det samme
nu som for 100 år siden, blive også midlerne de samme. 1 det man
erkjender dette, så erkjender man tillige at den reform, som skolen vir
kelig tiltrænger, er at man vender tilbage til det gamle og derved for
enkler den.
De opgaver, som nu især foreligge, er derimod at finde former for
undervisningen, som svare til de forskjellige samfundsklassers behov, så
ledes at man på den ene side ikke ignorerer tilstedeværelsen af de for
skjellige samfundstrin, og på den anden side ikke slår forskjellen mel
lem dem fast som übevægelig, thi begge dele er, lige uheldigt for sam
fundet i det hele. For os er på grund af vore forhold og vore sociale
traditioner faren i förste henseende nærliggende. Det gjælder da, at vi se
tingene ikke blot som vi önske at de skulle være, men som de virkelig
er. Og da kan man ikke miskjende, at det er en elementær lov for den
nuværende kulturudvikling, at ligesom arbeidets deling på det industrielle
gebet er en nødvendig betingelse for at folkene oeconomisk kunne hævde
sin plads i kampen for tilværelsen, således er på det sociale og politiske
gebet samfundsklassernes adskillelse en foreteelse af samme art, og en
betingelse for den politiske organismes liv og trivsel. »Naturen», siger en
fremragende amerikansk forfatter, »frembringer forskjellige samfundsklasser
ligeså sikkert som den frembringer mand og qvinde». Dette er en grund
lov for de moderne som for de antike kultursamfund, og det er klart at
den ikke omstödes ved den vistnok i sig selv meget rigtige bemærkning,
at »sandsen for livets alvor og höihed kan vækkes bag en vadmelströie.»
Og vanskeligheden består fornemmelig i at finde en form for undervisnin
gen, der kan svare til middelstandens behov, og denne opgave ville vi,
på grund af vore særegne forhold, have at löse på en dermed stemmende
måde. Men det er klart at den ikke löses derved, at man uden videre
slår en streg over den höiere skole og sætter en såkaldet folkehöiskole
istedet. Denne skole skal, heder det. grundes på poesi og historie. Men
hvis man, som vi forudsætte, virkelig vil læse historien, ikke med de
poetiske indtryk for öie, men med skjönsomhed og sandhed, da vil den
give specielt os Nordmænd en alvorlig formaning.
.Norges selvstændighed var, som bekjendt, i middelalderen ikke af
lang varighed, og da den tabtes, skede dette ikke på grund af ydre vold.
Der tabtes intet feldtslag, landet lå ikke under for erobring. Det hele
kom af sig selv, i forholdenes eget medför så roligt som »et brev med
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
