Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. O. SCHJÖTT.
sten sige enhver græsk statsmand, gjorde krav på at være absolut uaf
hængig. Historien besvarede deres krav ved at lægge dem alle i
håblös trældom under det folk der forstod, hvad lydigled var.» (Quar
terly Review 148, 179.)
Det er klart, at for hver den, for hvem de poetiske indtryk og
en derpå bygget begeistring er det höieste i livet, vil den romerske
ånd have lidet tiltalende. Thi den sunde sands og det held, som
fölger den, er ikke skikket til at vække begeistring. Men vi må huske
at de nationer, hvem lykken kårer til sine yndlinge, ikke ere de
ridderlige og glimrende, men de nögterne, beregnende og udhol
dende, og aldrig har det tydeligere vist sig end i Romernes historie,
at nationernes skjæbne er et direkte resultat af deres egen karakter.
Hvis man derfor vil, at den höiere undervisnings mål skal være
at opdrage de unge til selvrådige idealister eller materialister
og poetiserende æsthetikere, da bör man vistnok udelukke det romer
ske sprog og den romerske historie. Men vil man indföre dem i
den moderne kulturs fonidsætninger, og opdrage dem til lovlydige
borgere i en fri stat, da går nu som for veien gjennem latinen.
Hertil kommer endnu en betragtning, som vi tillægge en vis
vægt. Romerne vare et politisk folk fremfor alle andre folk både för
og siden, netop fordi deres karakter i en höi grad var gjennemtrængt
af moralsk alvor, pligtfølelse og patriotisme. At den enkelte for at
finde sin plads i samfundet må underordne sig dette, at sandheden,
såvel intellectuelt som moralsk, kun nåes ved selvfornægtelse, gjennem
opofrelse og kamp, dette i sandhed kristelige princip,— er skre
vet på hver side af den romerske historie. Hvis man derfor, som
hr Bruun, har sat sig det höie mål at forsone kristendom med den
moderne kultur, da har man i studiet af romernes sprog og historie,
i den romerske ånd, en uvurderlig hjælp.
Til det som vi her have anfört om latinens pedagogiske værd
ville vore modstandere måske fremfore den indvending at det tanke
stof, som gjemmes i det latinske sprog og dets litteratur, allerede
forlængst er gået over i det moderne kulturliv, og at man kan vente
ikke blott de samme, men endnu fortrinligere resultater af den nu
forestående germaniske renaissance.
Vi frygte for at det har lange udsigter hermed. Der er netop i
disse dage fremlagt overvældende beviser for, hvad vore forskere
forlængst have anet, at netop det der ansåes for det ypperste og mest
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
