Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM OPDRAGELSE I NUTIDEN.
originale af den germaniske ånds frembringelse, Völuspå, »hvortil
Hellas ikke har mage,» og Baldersmythcn, ere bievne til under direkte
påvirkning af kristelige forestillinger og klassiske reminiscenser, og at
Volaen har lånt, ikke blot sit sang, men også sit navn fra den græske
Sibylla. Og denne påvirkning lader sig forfölge endnu meget længere.
Den norröne historie danner ingen undtagelse fra den almene lov, at
den afsluttede kulturudviklings færdige former öve en overvældende
indflydelse på de uudviklede såvel individer som nationer, som komme
i bcrörelse dermed, hvor rig deres begavelse end monne være, og
hvor stor en fremtid den end berettiger dem til. Og når vi indrømme,
som vi vel må, hvis vi i vore forfædres historie se andet end stof
for en halv poetisk, halv religiös tilbedelse, at den ikke taber, men
snarere vinder i interesse derved, at vi nærmere lære at forstå den, og
at vi se at også de gik i skole hos Romerne, må vi da ikke også ind
rømme, at der ingen grund er til at klage over, at vi vanslægte fra
vore forfædre, fordi om vi göre det samme som de gjorde? Er der
her overhovedet nogen grund til klage, så er det den, at vore for
fædre ikke gik længere i denne skole, men bleve stående på dens
nederste trin. Måske de norröne kulturspirer i denne skole virkelig
kunde blevet en kultur, stærk nok til möde med det fremmede.
Hr Bruun har et sted den bemærkning, at England er det land,
hvor de dannede nuomstunder mindst vanskjötte sine legemer. Og han
har heri ret, kun at vi önske at tilföje, at dette ikke blot gjelder samfundet
i det hele, men også og især skolen og opdragelsen. Der er nemlig
en side ved det engelske undervisningsvæsen, vi mene navnlig
det höjere, hvor det stærkest træder frem, som man ikke har været
tilstrækkelig opmærksom på, da den har været anseet som en ren
bisag, men som i virkeligheden er det væsentlige, nemlig, at eleverne
ikke blot betragtes som elever, d. v. s. som uselvstændige væsener,
der skulle fyldes med kundskaber og forresten ledes og formyndes på
alle ender og kanter, men som et samfund af unge mænd, der styre
sig selv efter vedtægter, som have generationers hævd, og for hvis
overholdelse under lærernes kontrol de selv bære ansvaret. Resultatet
deraf er »at fremkalde hos de enkelte gutter en fri og mandig fölelse,
der forbinder respektfor berettiget autoritet med foragt for servil
underordning under ulovlig befaling».
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
