Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. O. SCHJÖTT.
Der udkræves herfor mange betingelser, ydre og indre. Vi skulle
nævne enkelte. At skolerne lægges borte fra de store byer, på steder
hvor der er fuld tid og anledning til at tumle sig i den fri natur.
At der gennemfores et system af lege, hvor kappelysten udvikles
efter regler, som übrødelig overholdes. Og disse lege med de
övelser, som bore dertil, gå ind som en fuldt berettiget del af
skolens opgave. Hvad gutterne lære under disse forhold er at
hævde sig selv, og udvikle de egenskaber, som udfordres hertil.
Dette er först og fremst pbysisk kraft og behændighed, der navn
lig i den unge alder have sin store betydning, og man tör vel uden
overdrivelse sige, at den opdragelse er mangelfuld, som ej læg
ger an på at uvikle dem. Dernæst mod og raskhed, og det gjælder om de
engelske skolegutter, hvad Plutarch fortæller om den spartanske ung
dom, nemlig: at de ikke turde forsömme sin legemlige udvikling, da
de altid måtte være forberedte på at utfordres til nævekamp eller
brydning. Men endelig udvikles også, under det daglige indbyrdes
samliv i arbeide og leg, andre ikke mindre vigtige moralske egen
skaber, som selvfølelse og bensynsfuldbed, takt, generositet, kort alt
det der betegner hvad man bland gutter kalder en god kammerat
blandt mænd en gentleman.
Man bar i lang tid betragtet England som parlamentarismens og
de konstitutionelle institutioners hjem og har mer eller mindre tro
kopieret disse i snart sagt alle lande, der have nogen pretention på
at kaldes civiliserede. Men man har ikke tænkt på samtidig at kopiere
den engelske parlamentarismes forudsætninger, navnlig da det engelske
skolevæsen, hvor gutterne lære selvstyre næsten ligeså tidligt som de
lære ABC og måske lader det sig vanskeligt kopiere. Den
engelske parlamentarisme hviler, ligesom fordum den romerske, på
modsætningen mellem formel lov og konstitutionel praxis. Den
skrevne lov er stærk, men den uskrevne er endnu stærkere, og uden
den vilde det hele engelske politiske maskineri ikke et öieblik
kunne gå. Men den uskrevne lovs herredomme hviler på opinionens
magt og derpå at politikerne ere gentlemen. En borger efter Aristo
teles definition er den, som både kan befale og adlyde (o dvvd/iierng
aQxeiv xai og såsandt som manden anvender hvad barnet
har lært, er det ingen ligegyldig sag for samfundet, hvilken indflydelse
skolen har i denne henseende. At det her ikke er nok blot at bi
bringe kundskaber eller udvikle forstanden er klart; thi erfaringen
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
