- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1880 /
204

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AUG. THOMSEN.
del (26 499 tons i 187(5), medens den störste del omdannes til smedde
jærn og stål.
Dot velfortjænte ry, som det svenske jærn har i alle lande, skyldes
malmenes ringe indhold af fosfor, som for Danncmora-malmen kun udgör
0,00 2 til 0,003 procent, —at udsmæltningen foregår ved trækul, altså
under forhold, som ikke begunstige optagelsen af skadelige stoffer under
smæltningen, og til dels, at der ved støbejærnets omdannelse til smedde
jærn ligeledes benyttes trækul. Men benyttelsen af dette brændsel er
tillige den svenske jærn-industris svage side, fordi den umuliggør den
masseproduktion, hvori andre lande have deres styrke; hvortil endvidere
kommer, at videnskaben har lært metallurgen, hvorledes han ved til
sætning af visse stoffer, især mangan-legeringer, ved støbejærnets om
dannelse til smeddejærn eller stål kan ophæve eller i alt fald formindske
ulemperne af fremmede skadelige stoffers nærværelse i jærnet. At den
svenske jærn-industris stilling ikke er tilfredsstillende, forklares derfor
ikke alene af den almindelige tilbagegang i produktion og forbrug, som
rammer næsten alle industrigrene for öjeblikket, men har dybere og
varigere årsager. Imidlertid søger det svenske »Jernkontor» under en
fortrinlig ledelse på bedste måde at bekæmpe vanskelighederne, idet det
ved sine stipendiater skaffer pålidelige oplysninger om jærn-industriens
udvikling i de tonegivende lande, står jærnværksejerne bi med anlægget
og driften af deres værker, befordrer afsætningen af deres fabrikata og
tillige støtter dem med lån. På udstillingen i Paris fandtes en suite af
jærnblik-prøver til oplysning om forsøg, som »Jernkontoret» havde ladet
udføre i den hensigt at vise det svenske jærns brugbarhed til fabrikation
af plader og blik ; og det havde også iværksat den kollektive udstilling
af malme og fabrikata fra 2(5 jærngrube- og jærnværksejere, som med
rette vakte opmærksomhed. Eesultaternc af »Jernkontorets» virksom
hed ere nedlagte i »Jernkontorets Annaler», som allerede tælle en lang
række af årgange og ere vurderede også i udlandet.
Den störste del af det svenske smeddejærn tilvirkes ved friskning
med trækul i åbne esser, og i 1876 fandtes af sådanne friskeesser 829,
som beskæftigede 7496 arbejdere og producerede 212 516 tons stangjærn.
Den rå jærnklump (»lupp») fra friskeessen bliver ophedet til svejsehede,
som oftest i særegne gas-svejseovne, og kommer derefter under svære
maskinhamre, sjælden under damphamre. På grund af friskeessernes
ringe produktionsævne benyttes .sjælden valseværker, men sine steder
have dog flere værker sluttet sig sammen om anlæg og benyttelse af et
204

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:15:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1880/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free