Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FABRTKINDUSTRIEN 1 SVERIG, ROEGE OG DANMARK.
fælles valseværk. Puddling, d. e. omdannelse af støbejærn til smeddejærn
i liggende llammeovne, anvendes forholdsvis sjælden, af mangel på billigt
brændsel, og mest, når jærnblik skal fabrikeres. Iler skal nævnes Deger
fors aktiebolag, som har 4 puddelovne og 6 valseværker, og Motala
mekaniske værksted, som i Motala har 12 puddelovne og 5 valseværker
til plader, stangjærn, fayonjærn og hjulringe. Motala besidder desuden
en roterende puddelovn af Dank’s konstruktion.
Det svenske råjærn egner sig på grund af sin renhed fortrinlig til
efter Bessemer’s methode at omdannes til jærn eller stål, og methoden
har også været benyttet lige fra den tid, da den blev bekendt. I
1878 fandtes ikke mindre end 20 Bessemer-værker, men produktionen
har været meget ringe: i 1876 i 11 værker kun 21000 tons, hvoraf
Sandvikens værk i Gelleborg lån alene leverede 7 705. Arsagen er her
den samme, som alt er omtalt; at værkerne ikke kunne blive regelmæssig
forsynede med den store mængde råjærn, som et Besserner-værk er i
stand til at bearbejde, og hvori blandt andet methodens fortrin hvile.
Desuden er mindre rent råjærn godt nok til mangfoldige anvendelser, og
de svenske værker savne gennemgående maskineri til den videre be
arbejdelse af det fremstillede Besserner-jærn. Den svenske jærn-industri
lider i det hele taget ved, at störste parten af jærnet afsættes i halv
færdig tilstand som råjærn og stangjærn, medens der indføres værktoj,
maskiner og jærnbanemateriel i store mængder: i 1876 for næsten
12 millioner kroner, medens den tilsvarende udførsel kun androg c.
997 000 kroner. Sådanne billige genstande som jærnbaneskinner og
ordinært jærnblik, der ikke behøve at være tilvirkede af de bedre rå
materialier, kunne de svenske værker ikke levere med fordel. Et par
enkelte jærnværker ere dog indrettede på valsning af jærnbaneskinner;
Smedjebacken i Kopparberg lån valser blandt andet gamle skinner om og
forsyner dem med hoved af Besgemer-jærn.
Jærn-industrien er Sverigs vigtigste metallurgiske industri, idet den,
malmenes brydning medregnet, beskæftiger ikke mindre end 24 134 ar
bejdere (i 1876). Desuden udsmæltes kobber, bly, sølv og nogle få
andre metaller, men kun kobberudsmæltningen har större betydning, dog
langt ringere nu end för, idet produktionen fra 51 774 svenske centner
(å 42,5 kilogr.) i 1869 er gået ned til 21 202 i 1876. Båden anden side
udføres endel kobbermalm til England. Brydningen af zinkmalm har
derimod været i stærk stigning, men zink indvindes ikke, idet malmen
efter vaskning og ristning udføres til udlandet- Den vigtigste zinkgrube,
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
