Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUG. THOMSEN.
Ammeberg (på grænsen af Nerike og Östergötland), ejes næmlig af det
bekendte firma »Vieille Montagne», som årlig indvinder benved 700 000
centner malm (i 1860 kun 30 000). Den hele produktion af zinkmalm
var i 1876: 835 692 centner, som alt blev udført.
Vende vi herfra blikket til Norge, trælfe vi her en afgjort tilbage
gang i den metallurgiske virksomhed. Sammenlignes den årlige pro
duktion i perioderne 1851—55 og 1871—75, var produktionen af rå
jærn henholdsvis 1680 og 885 tons, af stangjærn 5 430 og 555 tons, og
af sølv 5 710 og 3 620 kilogr., medens den producerede kobbermængde
havde holdt sig nogenlunde uforandret (565 og 563 tons). Denne til
bagegang blev imidlertid næsten opvejet ved den betydelige fremgang i
produktionen af nikkel, som forholdene begunstigede, idet nævnte pro
duktion steg fra 6,8 toms årlig i 1856—60 til 110l/2 tons 1 1871—75.
Senere, i 1876—77, har der imidlertid fundet en pludselig nedgang sted
også i denne produktion, som følge af konkurrencen med de nycale
doniske malme, der i de senere år have været råstof for den franske
nikkelfabrikation. Ovenfor (side 200) er omtalt, hvorledes man af den
grund også i Norge har begyndt at udføre jærn-, kobber- og nikkel
malme til udlandet.
Den vanskelige situation, hvori den metallurgiske industri på den
skandinaviske halvø befinder sig, viser på den mest slående måde, hvilken
overordenlig betydning en billig og rigelig forsyning med brændsel har
for industrien. En forbedring i denne henseende turde væntes gennem
benyttelsen af tørvemoser i værkernes nærhed, idet törrede tørv i alt
fald delvis erstatte trækul ved jærnudsmæltning; i hvert fald kan tørven
benyttes ved jærnets senere behandling, enten som sådan eller omdannet
til generator-gas. Dette sidste finder allerede sted i Sverig ved svejse
ovne efter Siemens-Lundin’s princip, og ved fabrikation af stål efter
Martin’s methode, som består i sammensmæltning af smeddejærn og støbe
jærn ; træet erstattes i gas-generatorerne af omtrent samme rumfang tørv.
Kun undtagelsesvis kan man vænte, at kommunikationen kan lettes således,
at de i landets sydvestlige hjörne værende stenkulslejer kunne komme
jærnudsmæltningen til gode; og Sverig vilde således, når ikke helt
uforudsete forhold intræde, tvinges hen imod den løsning, mere og mere
at exportere sine fortrinlige jærnmalme til gunstigere stillede lande,
hvilket hidtil kun har fundet sted for myrcmalmens vedkommende,
hvoraf Finland i 1876 har modtaget 14 920 tons. Alt taler dog for, at
ejen svenske jærn-industri sikkert, om end måske langsomt, vil hæve sig
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
