Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FABRIKINDUSTRIEN I SVERIG, NORGE OG DANMARK.
på en anden måde, ved næmlig at oparbejde sit jærn til færdige varer,
i stedet for at sende det til udlandet som råt stangjærn. At lier står en
vid mark åben, viser den betydelige indførsel af værktoj, maskiner og
jærnbanemateriel, som i 1876 svarede til en værdi af næsten 12 millioner
kroner, medens der kun udførtes for lidt mindre end 1 million. Det bar
også vist sig slående ved Næs jærnværk ved Tvedestrand i Norge, der
hører til de få norske værker, som trods ugunstige forhold med held
tage kampen op med den fremmede konkurrence; og dette skyldes, at
det i 1859 har påbegyndt en fabrikation af de forskelligste stålfabrikata,
lige fra kanoner til file, som nyde et velfortjænt ry. Ansete svenske
metallurger have også peget mod dette mål; og det er glædeligt at se,
at medens for 15 år siden værdien af Sverlgs samtlige maskinværksteders
produktion kun kunde anslås til 5 millioner kroner, udgjorde den i 1875
over 31 millioner; siden 1871 er produktionen fordoblet. Et tegn på, at
udviklingen er skreden temmelig vidt frem, er også, at den störste del
af maskinværkstederne have valgt sig en eller flere specialiteter, såsom
dampskibe og skibs-dampmaskiner (Motala, Kockum’s mekaniske værk
sted), lokomotiver (Trollhättan, Motala, Kristinehamn), waggoner og
andet jærnbanemateriel (»Atlas» i Stockholm, Keiller i Göteborg, Kockum,
o. fl.), meje-, slå- og såmaskiner (Öfverum, Vesterås, o. fl.). Den be
tydelige indførsel af agerbrugsmaskiner og tilsvarende redskaber er til
en vis grad bleven opvejet ved en ikke ringe udførsel, og disse udmærke
sig ved godt materiale, ringe vægt, god konstruktion og prisbillighed;
især fra Rusland og Finland har efterspørgselen været scor, i de sidste
år större, end værkstederne have kunnet efterkomme. Det omtalte be
tydelige opsving i maskin-industrien hænger sammen med det tiltagende
forbrug af jærn i stedet for træ til maskiner; dette gælder ikke mindst
landmanden, idet selv mindre landbrug anskaffe sig forholdsvis kostbare
maskiner. Exempelvis skal anføres, at sognet Neder-Luleå, ikke langt
fra polarkredsen, har 50 slåmaskiner til 1 eller 2 heste. Hvad finere
stålvarer angår, har industrien sit midtpunkt i Eskilstuna, »landets
Sheffield», beliggende ved det vandløb, som forbinder Hjelmaren med
Mälaren, idet den eneste industri, som drives af dens 7 500 mennesker
store befolkning, er alt finere smeddearhejde, som knive, sakse, sabler,
bajonetter, låsesmed-arbejder og i det hele taget en mangfoldighed af
isenkramvarer. De benyttede råmaterialier ere udelukkende svenske,
næmlig Bessemer-, cement- og Uchatius-stål,
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
