Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SVENSKE DIALEKTER.
Svensk har i det hele et dybere klangpræg end norsk, og norsk
end dansk. Dette mærkes især ved de lange vokaler. Svensk klinger
dybere, kraftigere og distinktere navnlig end det östnorske, der for cu
stor del kan betragtes som et slags afart af det svenske. Hvis det
vestnorske havde hævet sig til kultursprog eller var vedblevet at bestå
som hovedsprog, vilde vi bavt. andre skjönbeder at stille op mod det
svenske og navnlig et livligere og mere melodisk tonefald; men i alle
fald vilde også her grundtonen ligge höiere end i svensk. Det vest
norske er et fjeldmål, det östnorske hörer afgjort til lavlandsmålene.
Vort östlandske er altså dybere end det vestlandske, men höiere end
svensk; det klinger jævnt, monotont, næsten trivielt; i svenske ören
noget übestemt, tvivlende, halv spørgende. Danskerne finde det ofte
hårdt, koldt og flegmatisk, derimod det svenske vakrere og »blödere»,
mere harmonisk. Det svenske klinger for os mandigt, det danske kvin
deligt, men tillige livligt, udtryksfuldt og varmt. Ligeoverfor den
danske halv sydlandske livlighed falder også det svenske mere jævnt.
I forbindelse med dette svenskens dybere klangpræg står rime
ligvis et mærkeligt fænomen, nemlig at en hel række lange vokaler fra
a til u, y i svensk have undergået en forskydning ( Verschiehung) lige
overfor de tilsvarende norske. Da ä (a) er noget dybere end det lange
a i norsk, måtte også å flyttes noget på den anden side af vort aa;
det svenske nærmer sig svagt det normale europæiske (tydske, franske
og italienske) lukkede 0, hvorfor svenskerne almindelig antage dette
for ligelydendc med deres å og uden betænkelighed udtale despåt o. s. v.
Medens på den ene side forskjellen fra det norske aa er næsten umær
kelig, er på den anden side differentsen fra tydsk 0 i ton, gross, despot
temmelig kjendelig, så at de fleste tydskere ville mærke forskjellen. 1
Derimod lyder i svensk det åbne, oprindelig korte o i kol, hvilket
tidligere vel har lydt e (åbent o med svag nærmelse til Ö, omtrent som
i fransk dot, dorme) nu som norsk aa i kaal. Kun stockholmerne udtale
kol som sv. kål. Det lange lukkede 0 (o) i god synes derimod neppe
mærkbart forskjelligt fra det norske og danske. Yed det lange u viser
sig en tydelig forskjel fra norsk, idet det svenske tydelig nærmer sig
mere til y og desuden udtales med större kompression og mere konso
nantisk summen (eng. »buzz», Sweet Sounds and Forms p. 9). For at
vedligeholde den passende afstand må nu sproget flytte y henimod i,
1 Derimod lyder svensk nbetonet o som i varor, voro, lion (går) etc. i regelen eller
væsentlig som tydsk lukket o, s. Sweet, Sonnds and Forms p. 9.
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
