Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 187 9.
hånd. Kronen vinder endvidere nmådelige fordele ved kirkegodsets
inddragelse, da både bispernes og klostrenes ejendomme gik over i
kronens eje og anvendtes til statens verdslige formål, således at stats
omvæltningen 1536 tredobler kronens gods; hvad der af kirkegodset
blev adelens, er forsvindende lidt i sammenligning hermed. I admi
nistrationen af lenene vise? der sig ved tiden 1545 en udpræget re
form i monarkisk retning. Regnskabslenenes område bliver forstörret,
og kongen søger at skaffe sig större handlefrihed overfor lensmændene
o o o c?
ved sjælden at give dem løfter på tid, således at kongen 1545 kun
var bunden ved 26 len og übunden ved 30, medens han 1533 havde
været bunden ved 53 og übunden ved 13. Ligesom Gustav Vasa i
Svcrig havde udvidet regnskabslenenes område på adelslenenes be
kostning, således tilstræbte nu også Kristian 111 dette mål, og der fandtes
1533 1559
på regnskab 434 len 1234 len
på afgift 45 » 18 »
på tjæneste (frit) 654 » 204 »
Ligeså vinder kongen købstæderne, så at ved hans død kun to
vare i adelens hænder, og han lader endel af de mindre len for
svinde. Der indføres tillige en strængere orden og bedre økonomi i
forvaltningen, så at lensstyrelsen på denne måde bliver kongestyrelse
uden ringeste udseende af revolution. På Frederik ll’s tid gennem
føres disse principer yderligere i enkeltheder på grundlag af de store
grundtræk, som Kristian 111 havde draget.
Medens Kr. Erslev’s bog i en i stræng videnskabelig form holdt
undersøgelse vil fremstille nye og vigtige resultater af kilderne, har
Teoels Lund i Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de
Århundrede. I. Indre Historie. Første Bog. Land og Folk villet give en
fyldig og anskuelig skildring af landet, hvor de videnskabelige under
søgelser ere henskudte til anmærkningerne. Forf. vil fremmane for
læseren billedet af landets udseende på de tider, dets plantevækst,
jordbundsforhold, klima, dyreliv, folkemængde og befolkningens for
deling mellem landsdelene. Han lader læseren rejse gennem landet
og iagttage dettes fysiognomi, han viser os de lange afstande og træl
somme veje, de ufuldkomne befordringer og slette herberger. Vi
underrettes om, hvor meget havet ved sine oversvømmelser har vundet
fra landet, som det da så ud, og hvorledes sandflugten begyndte at
dække store, frugtbare egne. Skovene vare da langt större i udstræk
ning; der var större spillerum for de vilde dyr, og da også for den
art halvvilde mennesker, der, således som taterne, flakkede om i landet.
Tr. Lund søger at vise os störreisen af købstædernes befolkning, i
det han som udgangspunkt benytter opgivelsen om störreisen af bor
gervæbningen; han gör forskellige betragtninger gældende for at vise,
hvorledes befolkningen har været fordelt indenfor de enkelte alders-
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
