Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. LIEBLEIN.
helvedes pinsler, som de ugudelige måtte lide. Således læse vi på
et sted: »O, Ra, som er i Amenthes, befri Osiris (den afdöde) fra dine
drabanter, der fordærve sjæl og legeme, at de ikke gribe ham, ikke
bemægtige sig ham, at de ikke ile hen til ham og före ham til pins
lernes sted, at de ikke lægge sine lænker på ham og stille ham op
på sine offerborde, at han ikke skal skjælve i de fordomtes rige og
være fortabt i Amenthes». Et andet sted lyder så: »O, I dørvogtere,
som passe portene, som opsluge sjælene og fortære disse dödens
skyggelegemer! når de nærme sig eder, före I dem til de fordomtes
riger». Endelig betegnes straffen, på et tredie sted, bestemtere som
en ild, idet en guddom påkaldes som den, »der lader ilden brænde i
de fordömtes rige». Alle disse texter skrive sig fra det 19de og 20de
dynasti, tilhore altså den gode tid.
Til begyndelsen af det 19de dynasti hörer også Seti Tstes præg
tige alabastersarkofag, som for tiden opbevares i sir John Soane’s
musæum i London. Her læses fölgende påkaldelse, henvendt til nogle
ånder: »Det er eders funktion i underverdenen at bevogte de rum,
hvor de usalige pines i ilden efter guden Ras befaling». Ja, på en
stele fra det 18de dynasti, fölgelig fra en endnu tidligere tid, hedder
det, at gud »på sin vredes dag vil overantvorde de uretfærdige til satans
ild». Endvidere læse vi i en hymne til Amon-Ra, ligeledes fra den
gamle gode tid, at »gud rækker sine hænder til den, han elsker, men
styrter sine fiender i ilden».
Foruden disse bestemte udtalelser om helvedes pinsler og navn
lig om en helvedes ild, skal jeg tilsidst minde om, hvad vi ovenfor
have seet, at der i bogen om underverdenen findes et billede, der
viser, hvorledes de usalige svömme om i et ildhav, hvori deres lege
mer altså brænde uden at fortæres. Vi, som ere fortrolige med de
kristne kirkers lære om helvedesilden og skjærsilden, kunne være i
tvivl om, enten det ægyptiske billede fremstiller den evige ild eller
en midlertidig ild, skjærsilden R hvori de syndefulde mennesker skulde
lutres og renses. Men at det förer frem for vore öine en straffens
1 Et par steder af dödsbogen synes dog at tale for, at der ved ild nærmest
tænkes på, hvad vi forstå ved shjærsild. I kap. 126, linie 3, henvender nemlig den
afdöde sig til de fire ånder, som der vogte over ildhavet, med fölgende bön:
»Udsletter alle de synder, som hefte ved mig!» og i linie 5 svare disse ånder;
»Vi have udslettet alle dine synder».
Ifölge disse steder synes den underjordiske ild at være bestemt til at lutre,
rense mennesket for dets synder. Muligens har forestillingen på dette punkt været
vaklende.
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
