Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. A. CORNELIUSSKN.
ordne sig paralelt strengens længde og i koncentriske lag, så at struk
turen lignede dikotyledont træ med sine årsringe. Gjenuem rektangu
lære åbninger ordnede også glimmerbladene sig paralelt udströmnings
axen og åbningens sider, flest langs dens störste dimension. Bedst
lykkedes forsöget, når såvel stempel, som piston og åbning var rektan
gulære og åbningen kegleformig, så at dens ydre munding havde blot
VlO af pistonens gjennemsnit. Resultaterne blev den störste lighed med
glimmerskifer, kvartsskifer o. s. v. Ler alene bliver også på denne måde
skrifrigt; små krystaller, cylindriske stykker af forskjelligt slags, bly i
form af små feldspatkrystaller o. s. v. ordnede sig ligeledes paralelt
udströmningsaxen og væsentlig langs åbningens störste dimension. På
samme måde og med samme resultat behandledes også stoffe i halv
smeltet tilstand, som blyglas. Ved en hel del tekniske operationer ei
det samme iagttaget, således, når mur- og tagsten fremstilles ved pres
ning, ved stearinets presning forat befri det for de fede syrer, ved
valsning af især urene jernplader, ved presning af blyrör i kold til
stand o. s. v. I alle disse tilfælde fåes en udpræget skifrighed, ofte
på det besynderligste snoet, når der ved siden af har foregået en böining.
I forbindelse med disse experimenter gjordes også forsög med fos
silers deformation. Tynde skaller som trilobiternes deformeredes let
i ler uden synderlig stort tryk, men denne fremgangsmåde forslog
ikke ved de tykskallede belemniter. Daubrée tilskar derfor kridt
i form som disse og fik dem da ved presning i ler brudt og
brudstykkerne forskjövet og ordnet i én linie, således som tilfældet
var ved hint ovenfor nævnte exempel i naturen, kun blev mellemrum
mene langt större. Virkelige belemniter behandledes også, indstöbt i
bly og udsat for et hydraulisk tryk på 50,000 kgr.; beleraniterne gik
nu itu i mange stykker, adskilte ved mellemrum; de enkelte stykker
blev udstrakte efter længden, medens tykkelsen naturligvis til gjengjæld
var aftaget, aldeles som i naturen.
Man ser altså, at det ikke alene er ved lodrette tryk, men endnu
mere ved endog ganske små forskyvninger i massen, at skifrighed op
står, og det kan da ikke forundre, at denne er så udbredt i naturen.
Den vil især opstå i den retning, hvori den med en vis plasticitet be
gavede masse finder mindst modstand og derfor kan udbrede sig lidt.
Nabopartikler bevæger sig ikke altid lige hurtigt og glider fölgelig mod
hinanden. Det er ikke nødvendigt, at massen består af synligt forskjel
lige blandinger, som man så af forsögene med blyrör og glas, ligesom
572
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
