Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EXPBRIMENTEL GEOLOGI
det er ligegyldigt, om plasticiteten skyldes vand, som ved leret, eller
en smeltning, som ved glasset. Bevægelsen selv behöver vistnok ikke
at være större end nogle få centimeter. Selv tilsyneladende homogene
masser viser gjerne efter enten blot lufttørring eller on brænding ved
undersøgelse for mikroskopet tynde småblade, der ved en forskjellig
farve el. Ign. udpræger sig fremfor den övrige masse, samler sig om
og krummer sig om kvartskorn ligesom glimmerskifrens glimmerblade
om granatkornene. Værd at lægge mærke til er også, at skifrigheden
kan fremkomme på denne måde selv i næsten ganske faste masser, som bly.
På denne måde lader da også let de eruptive bergarters hyppige
foliation sig forklare; man ser ofte mange af disse lidt efter lidt gå
over fra ikke folieret til næsten ganske skifrig. Noget ganske tilsva
rende viste sig også ved samme slags ler, selv om det blot havde en
übetydelig forskjellig fugtighedstilstand. Den forskjellige modstand,
som de forskjellige masser udover mod bevægelsen, vil have indflydelse
på skifrighedens grad, og det kan da let heraf forklares, hvorfor mer
gel- og lermasser besidder denne karakter så fremtrædende, og ligeså,
at kalkstene og kvartsiter, når de er blandede med ler, er langt mere
skifrige end ellers.
Daubrée udtaler dernæst stærk tvivl om, hvorvidt alle de såkaldte
metamorfiske, krystallinske bergarter altid er af sedimentær oprindelse,
især gjælder dette for mangen såkaldt gneis. »Skjönt jeg», siger han,
»andetsteds har sögt at vise metamorfismens vigtighed, så har jeg dog
ikke villet undlade at udtale mig imod en så absolut hypothetisk kon
klusion. Mellem visse gneisarter og granit er der ikke större afstand
end mellem skifrig lava og massiv lava». Han tilråder derfor også at
være yderst varsom i mægtighedsberegninger af deslige bergarter.
»I egne med de krystallinske bergarter, hvorom her handles, er
skifrigheden meget ofte paralel med det plan, der adskiller de forskjel
lige bergarter, som gneis, glimmerskifer, kalk, kvartsit, det vil sige, med
planer, der adskiller masser, som synes at være leier. Denne overens
stemmelse er af Dubocher bleven anseet som en direkte fölge
af en ældre lagning, hvorved glimmerbladene, på grund af deres til
böielighed til at lægge sig fladt, altså ved denne paralellisme, udpræ
gede selve lagenes grænseplaner. Imidlertid synes mig denne om
stændighed snarere at burde forklares på anden vis, enten nu minera
lerne var krystalliserede og indlagt mellem de allerede dannede blade,
da skifrigheden opstod, eller også disse mineraler har udkrystalliseret
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
