Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. A. COKNELIUSSEN.
senere og da har afsat sig, fölgende bladenes plan. Skifrigheden er i
lagede og fossilforende teræner langt fra altid skrå i forhold til lagene;
ofte er den paralel med disse. Man vil forstå, at dette hyppig må være
tilfældet, når man tager hensyn til de foregående experimenter og de
udstrømnings betingelser, som frembringer skifrigheden, især det forsög,
hvori en belemnit, oprindelig lagt tvers på, snart ordner sig paralel
med strengen. Således har eruptive bergarter, underordnet de sedi
mentære, dersom de ved den bevægelse, som frembragte skifrigheden,
ikke endnu var ganske stivnede, kunnet blive skrifrige paralel med de
flader, som begrænsede dem, og ligeledes paralel med de ved siden
liggende, sedimentære bergarters skifrighed».
Han minder om, hvor særdeles hyppig det er, at vitterlige erup
tiver i mindre masser som gange sætter op paralelt med de lagede
bergarter, og ligeledes om, hvor hyppig disse eruptiver er temmelig
skrifrige, så at dette endog ofte har givet anledning til, at man har an
seet dem for lag; det er talrige eruptiver, der forholder sig på denne
måde: trachyt, basalt, fonoliter, porfyrer, granit, syenit o. s. v. Han
slutter derpå således:
»Efterat ved experimenter er påvist de mekaniske betingelser, hvor
under en ufuldstændig stivnet masse kan antage skifrig struktur under
indflydelse af et ganske let deplacement af dens partikler, så skulde
man ikke i den omtalte konformitet i strukturen se et bevis på sedi
mentær oprindelse for krystallinske skifrige bergarter. Sæt, at disse
masser oprindelig har været i mindre mængde indbragte leieformigt i
siluriske og kambriske bergarter, f. ex. som feldspatporfyrer det i for
skjellige egnes permiske og trias-terræner eller som basalt så ofte i ter
tiær; dersom disse eruptiver endnu ikke var fuldkommen stivnede, da
en almindelig bevægelse frembragte skifrigheden hos de lerskifre, hvori
de er indesluttede, så må de have deltaget i denne bevægelse, og deres
textur har nødvendigvis måttet underkastes følgerne deraf.
Altså, den skifrige karakter er meget ofte bleven påtrykket erup
tiverne og ofte samtidig med de omgivende, sedimentære bergarter,
så at derved er frembragt en almindelig paralellitet. Man forstår, at en
sådan paralellisme nok kunde lade en i tvivl om visse krystallinske
bergarters oprindelse, eruptiv eller sedimentær».
Dernæst omtales bræernes blå bånd, der forklares i lighed hermed.
»Formodentlig var bergarterne under udbredelsen ofte af en konsistens
som den faste is».
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
