Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM STATS-UNIVERSITETER.
denne sin forgrening får dens forskning altså selve den gældende
rets værd til genstand. Dens dom står ikke blot lige overfor en
mulig afvigende dom af retsanvendende myndigheder, men den står
overfor og kan komme i strid med den gældende lovgivning i sam
fund og stat. Kan retsvidenskaben da også i denne forgrening have
krav på fuld frihed for sin forskning?
Der var en tid, da forestillingen om den såkaldte jus naturæ var
af en så ejendommelig art, at man i grunden ikke kunde anerkende
fordringen om fri videnskabelig udvikling af den, uden med det
samme at detbronisere den positive ret og forvandle videnskaben
fra theoretisk erkendelse til øverstc retsstiftendc magt i staten. Det
var den tid, da »naturens ret» opfattedes ikke blot som et ideal for
lovgivningen, men som en virkelig gældende ret, der stod over al
positiv ret. Man vilde med denne opfattelse ikke kunne have for
tænkt staten i, om den havde betragtet videnskaben om denne jus
naturæ som en noget farlig videnskab, eftersom den, udført i virkelig
heden, vilde have vendt op og ned på alle virkelig givne magtforhold
og ligefrem overflyttet suveræneteten til et helt nyt subjekt. Man
kunde måske også ved første öjekast tro, at den i 1732 givne fundats
for vort universitet har haft en tanke herom, når den pålægger den
ene juridiske professor »at forklare Kongens allernaadigste Lov, vi
sende dens Overeensstemmelse med Naturens Ret». Ti ganske vist
tog man brodden bort, når man forud forpligtede læreren til at komme
til det resultat, at der var overensstemmelse, og forbød ham at på
vise .nogen uoverensstemmelse. Dette er dog sandsynligvis slet ikke
meningen. Sammenhængen viser, at fundatsen ved udtrykket »vise
overensstemmelse» simpelt hen mener »sammenligne». Sagen er den,
at videnskaben om jus naturæ selv havde sørget for at fjærne enhver
frygt, som dens höje præteusioner kunde fremkalde. Dens lære blev
i regelen stående ved så almindelige sætninger, dens indhold i det
hele var så magert, at hin prætension blev ganske uskadelig. Den
ene frase ophævede den anden. Opfordring til at tænke til bunds
om sagen og bringe videnskab og statsmagt hver på sin rette hylde
manglede derfor; og en sætning, der gennemarbejdet skjuler i sig
et fuldstændig anarkisk princip, kunde man i lange tider leve trygt
med, uden at føle nogen som helst uro. En af de sidste udløbere
af denne forestilling om jus naturæ findes i den franske republikanske
forfatning af 1848, der ikke tog i betænkning at erklære, at Repu-
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
