Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI I 187 9—B 0.
kronologi, alle inddelinger og grupperinger kim udtryk for en »tom
skematisnius»; alt, hvad man i Norden sætter på benene, stiller man
i Tyskland på hovedet. Hellwald har ærlig givet sig til dette ar
bejde; men det har ikke været ham let at vende op og ned på den
nordiske arkæologi, og dette mærkes på fremstillingen. Forfatteren
har hverken ret kunnet få bugt med de opfattelser, som han traf i
Norden, eller formået at omarbejde det hele rigtig på sin vis. Hvad
han har gjort, det er: at fremstille forskellige partier af Nordens ar
kæologi, blandede så vidt muligt mellem hverandre og med enkelt
heder fra andre lande, at borttage alt, hvad man hos os betragter som
sikre resultater, og at underlægge det hele Lindenschmit’s ejendomme
lige idéer. Men at møde alle disse nye videnskabelige sandheder i
et populært skrift, friskt og kort fremsatte, uden de store udviklinger
og bevisførelser, som ellers borttage noget af den umiddelbart slående
virkning, det har virkelig sin interesse. De vigtigste afvigelser fra
de nordiske anskuelser ere følgende. Inddelingen af de nordiske fund
i en sten-, bronze- og jærnalder er en fantasi; der lader sig kun op
stille en tvedeling: »eine vormetallische Zeit» og »ein Zeitalter der
Metalle»; men selv denne inddeling har ingen stor betydning, idet
den første periode kun rummer »de aller ældste stadier», medens den
anden rækker tilbage i »den grå oldtid». Alle inddelinger indenfor
hver af de 3 perioder ere ligeledes grebne ud af luften; alle slags
fund kunne godt være samtidige. Der gives således ikke nogen ældre
og yngre stenalder i Norden, lige så lidt som en palæolithisk og en neo
lithisk tid udenfor Norden; det er en fejltagelse at tro, at der har
været en periode, hvor man kun brugte tilhuggede stenredskaber; også
i Skandinavien »måtte man» straks i stenalderens første .tid begynde
med slibningen. Det er en sørgelig vildfarelse, at man allerede mange
århundreder för Kristi fødsel skulde have ophört at bygge dysser; de
store stengrave nå i det mindste ned til det 4de århundrede efter
Kristi fødsel. Jordhøjene ere fuldstændig samtidige med dysserne.
Brugen af jærn og bronze går tilbage til Nordens ældste tid og er
samtidig med anvendelsen af stenredskaber. Nordens smukke bron
zer ere ikke hjemligt arbejde, men indførte; en bronzealder har ikke
existeret; jærnet anvendtes tidligere end bronzen, og smedning må
overalt være ældre end støbning; man begravede ikke ligene übrændte
i stenalderen, ligbrændingen er tvært imod fremherskende således
fortsættes der i denne bog, som i fortalen roser sig af at have løsre
vet sig fra »der Bann des Dreiperiodensystems». »Dette system er
nu styrtet», hedder det, »og dets uholdbarhed er bevist af de første
forskere»; det er kun af gammel »slendrian», at man endnu taler om
sten-, bronze- og jærnalderen. Man må nu rive sig løs fra »al vilkår
lig systematik og kun lade kendsgerningerne tale». Den nyere tyske
arkæologi er næmlig, som det overalt forsikres, den eneste, som bry-
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
