Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FOKHISTORISKE ARKÆOLOGI I 1879—80.
der sig om kendsgerninger, og som er i besiddelse af den rigtige
videnskabelige »Unbefangenbeit».
Med videnskabeligheden i den nordiske arkæologi ser det således
sørgeligt ud; kun oberst Tscherning står med palmer i hænderne, og
man citerer atter og atter hans udtalelse på den arkæologiske kon
gres i København imod bronzealderen. Man skulde have ondt ved
indenfor andre videnskaber at finde exempler på så modsatte an
skuelser som dem, der forfægtes af den tyske og den nordiske arkæo
logi. Under al denne strid er det imidlertid en glæde, at man kan
være enig med Hellwald i hans udtalelser imod en bornert og mis
forstået opfattelse af tredelingssystemet og imod den fejl at over
føre inddelinger, som ere opstillede for en vis gruppe, uden videre
undersøgelse på andre arkæologiske områder; kun turde det ikke
være rigtigt, at de nordiske arkæologer ere særlig hjemfaldne til dadel
i denne henseende. Det må også anerkendes, at Hellwald, hvor
nordisk og tysk opfattelse stå skarpt imod hinanden, meget upartisk
gör rede for de forskellige standpunkter; dog ender han selvfølgelig
altid med at tage parti for sine tyske kollegaer.
Når man fra dette populære skrift vender sig til den øvrige
arkæologiske litteratur i Tyskland, skulde man virkelig tro, at Hell
wald har ret i at sige, at de sidste års »åusserst lebhafte Kontro
verse» mellem nordiske og tyske arkæologer have ført til »ein völliger
Zusammenbruch der Klassificirung». I dr. Felix Dahx’s Urgeschichte
der germanischen und romanischen Völker, Berlin 1881 (Wilhelm
Oncken: Allgemeine Geschichte), hedder det, at inddelings-theorien nu
er opgivet; jærnet er samtidig med bronzen, ja ofte ældre den
sag er »durchgekärapft». At denne forfatter imidlertid ikke kan
være nogen stor autoritet på arkæologisk område, viser han ved endnu
at antage, at Skandinavien ligesom det øvrige Europa i stenalderen
var beboet af Finner, og ved at tillægge de nordiske forskere den
anskuelse, at Kelterne skulle have forarbejdet de smukke bronze- og
guldsager för Germanernes indvandring i Norden. Hele dette parti
af bogen kan kun göre fordring på én ros, næmlig at være kaotisk.
Dr. Beck diskuterer atter spørgsmålet jærn og bronze, eller rettere:
tordner mod tredelingen, »die alte Erbsilnde», »die Irrlehre eines
Bronzealters» (Archiv fur Anthropologie, Braunschweig 1879, s. 494
498). At det er mere »naturligt og sandsynligt», at jærnet brugtes
tidligere end bronzen, søger også grev Wuemerand at vise i en af
handling {Archiv fur Anthropologie, Braunschweig 1879, s. 231—280
og 899—440), hvis store omfang beror på de mange løse raisonne
raents, på selvbehagelige gentagelser og unyttige diskussioner. Af
mere værd er den samme forfatters foredrag Über die Methoden an
thropologischer Forsclmng, i Mittheilungen der Anthropologischen Gesell
schaft in Wien (Wien 1880, s. 60—73). Er en arkæolog, som iøvrigt
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
