Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI I 187 9—B 0.
antager, at tredelings-systeinet ikke er forenligt med videnskabens
nuværende standpunkt, så imødekommende dog at ville lade det
gælde for Nordens vedkommende, så får man at høre, at denne ind
rømmelse kun skriver sig fra »konventionel høflighed imod gæstfrie
nordiske venner» (Årehiv fur Anthropologie, Braunschweig 1879, s. 92;
Wiener anthropologische Gesellschaft, Wien 1879, s. 289). I dr. Host
mann’s afhandling Die Metallarbeiten von Mykenå (i Archiv fiir Anthro
pologie, Braunschweig 1880, s. 431—448) falder der adskilligt af til
den nordiske arkæologi, og forfatterens standpunkt er tydelig nok
betegnet ved følgende uoversættelige frase: »die das unbefangene
Urtheil im höchsten Grade beeintråchtigende Zwangsjacke einer un
möglichen Periodentheilung». Hos Albin Kohn og dr. C. Mehlis
(Materialien zur Vorgeschichte des Menschen im östlischen Europa, Jena
1879) hedder det, »at der af Genthe, Sadowski og Lindenschmit er
samlet så mange beviser imod en indenlandsk bronze-industri hos
Nordens folk, at der ikke længere kan være tale herom». Det er
rejsende håndværkere, »marchands fondeurs» fra Etrurien, som have
efterladt bronzerne i Norden. En etrurisk import antage også dr.
Stöhr og prof. Ranke (Correspondenz-Blatt fiir Anthropologie, Ethno
logie und Urgeschichte, Mlinchen 1879, nr. 5—6; Verhandlungen der
Deutschen Gesellschaft fur Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte,
s. 26,H Archiv fiir Anthropologie, Braunschweig 1880).
Det stærkeste udtryk have dog disse anskuelser fået i prof.
Lindenschmit’s Handhuch der deutschen Alterthumskunde (Braunschweig
1880, I, 320 s.), et arbejde, der også som helhed er höjst beteg
nende for den skole, hvis hoved denne forfatter er. Skönt prof.
Lindenschmit kalder sig arkæolog, er han i virkeligheden historiker
og synes af og til at være utilgængelig for alt andet end historie.
Et godt exempel herpå er den måde, hvorpå han i det nævnte værk
fremsætter og forfægter en ny og mærkelig idé om, at Ariernes ind
vandring i Europa er en ren fantasi. Alle andre videnskaber, som
give sig af med oldtiden, lingvistik, mythologi, ethnologi, kraniologi,
geologi og kemi, blive én for én fejede eftertrykkelig af hvilken
lærdom, som tör tage det op med så mange videnskabsgrene! for
at forfatteren kan erklære deres resultater om en udvandring fra
Asien for fuldstændig »imaginær». Almindelige historiske betragt
ninger lede tvært imod til at antage, at der i oldtiden er foregået
en bevægelse fra vest mod øst, hvad imidlertid först en lykkelig op
dagelse af nye historiske kilder vil kunne fuldstændig bevise. 1 nogle
dele af Tyskland, i England og Skandinavien lever endnu Europas
urbefolkning, som fra dette sit oprindelige hjem lidt efter lidt har
bredt sig til de andre verdensdele. Dette er unægtelig nyt; resten
af den store indledning er derimod velbekendt, og selve værket be
handler udelukkende den tyske arkæologi. Kun må det nævnes, at
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
