Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
staten til en juridisk person organiserede samfund er grundlaget for,
mellern denne juridiske person og individerne, og mellem individerne
indbyrdes. Man anerkender en menneskeret, en familieret, en statsret.
Men man går dog stedse ligesom den ældre lære ud fra den forudsæt
ning, at retten bestemmer et forhold mellem bestemte retssubjekter,
fysiske eller juridiske. Dette retsindhold finder man ikke i statens ad
ministrative virksomhed for almenvellet eller for de åndelige interesser,
og mener derfor, at denne ikke kan henføres under en virksomhed for
retsformålet, men må have sin selvstændige plads i bestemmelsen af
statsopgaven. Men denne begrænsning af retsbegrebet er vilkårlig.
Retten har alle forhold mellem mennesker til genstand, for så vidt de
ikke efter deres væsen udelukke retsordenens særkende, den ydre magts
sanktion. Der er ingen som helst grund til at indskrænke rettens om
råde til forhold mellem bestemte retssubjekter og udelukke forholdene
mellem en übestemmelig og skiftende kreds af personer indbyrdes
eller mellem en sådan kreds af personer og bestemte enkelte, alene
fordi hin kreds af personer (det borgerlige samfund) ikke som sådan er
organiseret på den måde, at begrebet om en juridisk person kan finde
anvendelse. Eetsforhold af denne art er det nu altid, som ligge til
grund for statens virksomhed for den materielle og ideelle kultur.
Staten bringer her enten til udførelse de retspligter, som den pålægger
alle og enhver til det borgerlige samfund hørende mod alle og enhver,
for hvem denne pligts opfyldelse måtte have interesse, eller den
hævder de retspligter, som den pålægger de enkelte bestemte samfunds
medlemmer lige overfor den hele übestemmelige kreds, samfundet. I
bægge tilfælde beror statens virksomhed på, at den har anordnet ret
og derved enten pålagt bestemte individer pligter, hvis opfyldelse den
på alles vegne varetager, eller pålagt alle pligter, hvis opfyldelse den
påtager sig, fordi den ikke umiddelbart kan udparcelleres på enkelte,
men kræver enhed i udførelsen. I bægge tilfælde står magtanvendelse
mod de forpligtede bagved som ordningens sanktion, i det sidste til
fælde særlig i den form, at staten tvinger samfundets medlemmer til
at udrede de midler, som betinge, at staten på deres vegne kan udføre
det, som er alles retspligt. Når således staten anlægger en jærnbane
eller stifter en videnskabelig skole, er der ingen grund til at sætte
denne virksomhed udenfor retsopgaven. Her foreligge retsforhold ved
rørende det borgerlige samfund. Livsfællesskabet mellem dettes med
lemmer begrunder et indbyrdes rets- og pligtforhold for alle mod alle.
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
