Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
sådanne, synes der at rejse sig vanskeligheder. For det første kan jo
dens indhold, der fastsættes af de herskende, afvige fra det, der måtte
være den sædelige retsidés fordring. Ketsloven synes da at miste det
krav på herredomme, der kunde indrommes den virkelig sædelige lov,
og »den naturlige ret» at have fortrin fremfor den positive, således som
endnu den franske forfatning af 1848 udtaler i sin indlednings art. 3
{•»La République reconnait des droits et des devoirs antérieurs et supé
rieurs aux lois positives»). Dernæst spörges det, om en sædelig norm
for mennesker overhovedet efter sit væsen tilsteder anvendelse af ydre
magt til gennemførelsen. Må det ikke altid i medfør af en sædelig
norms natur siges, at den fremtvungne opfyldelse kun er en tilsyne
ladende, ingen virkelig opfyldelse ?
I det sidst fremhævede punkt ligger grundspörgsmålet. Er dette
bragt på det rene, vil det synspunkt ligge nær, fra hvilket den positive
rets hjemmel til herredomme må begrundes.
Til dette spørgsmål har nu den almindelige retslære følgende svar.
Den sædelige lov har to forgreninger. For den ene er det sidste, om
end ej eneste mål: menneskets indre; i dette skal den finde sin fulde
og sande virkeliggørelse. For den anden er målet alene ydre berøringer
og forhold mellem menneskene. Den sætter grænser for disses ydre
handlefrihed for andre menneskers skyld. Den er opfyldt, når den
ydre tilstand er i overensstemmelse med dens krav, uden hensyn til,
om dette skyldes personernes vilje, og for så vidt dette er tilfældet
uden hensyn til viljens motiver. Den omstændighed, at visse be
grænsninger af den ydre handlefrihed ere betingelsen for alles og for
enhver enkelts sædelige udvikling, forklarer denne sædelighedsideens
objektive forgrening. Da det nu ved den netop blot kommer an på
en ydre tilstands overensstemmelse med lovens krav, er anvendelse af
magt sigtende til denne lovs håndhævelse ikke blot forenelig med dens
karakter som sædelig lov, og det hvad enten håndhævelsen sker uaf
hængig af personens vilje (den objektive håndhævelse), eller rettes mod
personens vilje (den subjektive eller straffende håndhævelse), men en
sådan sanktion er endog denne lovs nødvendige supplement; ti det er
kun udtrykket for, at den som enhver sædelig lov skal opfyldes
på den måde, som svarer til dens væsen. Ret er navnet for denne
objektive sædelighedslov, der kræver håndhævelse om fornødent med
ydre magt; og fordi en sådan magt er det sædelige krav, behøver
magten i samfundet ingen anden hjemmel for sin berettigelse til at
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
