Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHBJSTUSBILLEDET.
malerne. Dertil kom, at ingen vidste, hvordan Kristus havde set ud.
Origenes udtalte, at han viste sig for enhver enkelt i den skikkelse,
der var ham tjænligst; Justinus Martyr sagde, at han havde set uan
selig og übetydelig ud; mange påstod efter Jesaias (kap. 53), at han
havde været ligefrem hæslig, en skræmsel at se på: vilde Gud for
nedre sig, måtte han göre det til gavns; men de fleste tænkte sikkert
som Augustin: at hans jordiske legeme måtte have været gennem
strålet af hans væsens glans, og man beråbte sig på David’s 45de
salme: »Skön er du fremfor menneskenes börn.»
Vi have et brev fra Konstantin den store’s søster Konstantia til
Eusebios, hvori hun sporger ham, hvorledes Kristus så ud. Han svarer,
at kun evangeliets ord kunne give os hans billede; ej engang disciplene
havde jo kunnet tåle at se ham under forklaringen på Tabor. Han
syntes, det måtte være ligegyldigt, hvilket udseende Herren havde
haft i sin fornedrelse; men han fortæller dog, at man i Paneas (Cæsarea
Philipp!) havde vist ham et billede af Kristus i det monument, som
den blodsottige kvinde efter sin helbredelse havde oprejst foran sit
hus’s dør; det var en broncegruppe af en mand i vid klædning, der
rakte hånden til en knælende kvinde. Dette monument har natur
ligvis oprindelig været noget helt andet, formodentlig en romersk
kejser, der viste sig nådig imod en stad eller en provins; men dets
betydning var glemt, og den kristne befolkning omdøbte det. Det
forsvinder år 305, da det bliver borttaget under kristen-forfølgelsen,
og da det et halvt hundredår senere for en ganske kort tid kommer
frem igen, har kejser Julian sat billedet af sit eget hoved derpå, i
stedet for det oprindelige. Ingen véd, hvorledes det oprindelige
hoved så ud, og der kan ikke være tale om, at det har haft nogen
indflydelse på senere Kristus-fremstillinger; men der er al sandsyn
lighed for, at det har været et skægget hoved, således som man fra
det 4de århundrede af plejede at fremstille Kristus. Ti så snart man
ret vilde göre sig rede for, hvordan Frelseren havde set ud, medens
han lærte her på jorden, måtte man jo tænke sig en mand imellem
30 og 33 år. Heller ikke her er der tale om noget som helst indi
viduelt træk.
Selv om kunsten på den tid havde stået höjere, end den stod,
vilde ingen virkelig individualisering være fremkommen; opgaven var
netop at fjærne alt det særlige og kun at give et regelmæssigt og
værdigt raandsansigt, så ædelt og så ophöjet, som det var muligt.
Denne »typus» kende vi navnlig fra kirkerne, som efter kristendom
mens sejr i det 4de århundrede reiste sig i en imponerende störrelse
og pragt; i dem plejede halvkuplen over koret at smykkes med et
kolossalt Kristus-billede i mosaik. Kunstfærdigheden aftager stadig,
men stadig stræbe kunstnere at give dette billede större höjhed og alvor,
indtil det til sidst på grund af den kejtede udførelse bliver til
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
