Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
at forsvare med fraser om aristokrati —, men samfundet i det hele
taber; ti fra de få udvalgte, der have kaldelsen til et energisk, selv
stændigt åndsliv, udgår det fremskridt, som engang skal løfte hele sam
fundet. Derfor kræver fremfor alt samfundets ideelle interesse, at fri
heden bevares i formueordningen. Frihed, men for samfundets skyld
det er den retlige ordnings princip.
Men med friheden følger en række kønsekvenser, som ikke kunne
undgås uden at lamme den og at tage tilbage med den ene hånd, hvad
der gives med den anden. Når det derfor siges, at samfundshensynet
er det, som giver individualismen sin ret, men tillige begrænser den,
så må det fremfor alt undgås at komme ind på den slags halvheder,
der ‘hverken yde individualismens eller socialismens fordele. Det er
her, vanskeligheden ligger ved at give hægge de bestemmende hensyn
i erhvervsordningen deres ret. Men mere end en vanskelighed er det
heller ikke. Det er ikke umuligt at finde den vej, som de retlige hen
syn kræve. I mangfoldige enkelte retninger har retsordenen overvun
det vanskeligheden; at uddybe og fortsætte i de spor, som have vist
sig at føre frem mod målet; er den opgave, der sættes, og hvorpå der
må arbejdes. Som enkelte hovedretninger, hvor samfundshensynet har
gjort og kan gøre sig gældende, kunne fremhæves: beskyttelse for de
produktionsfaktorer, naturen yder, mod en udbytning, der kan være
fordelagtig for den enkelte, men er til skade for samfundet, særlig
efterslægten; værn om arbejdskraften mod misbrug af den, selv om
denne er frivillig; ti at samfundet også her har en ret, indlyser deraf,
at heller ikke et frivillig påtaget slaveri er retsgyldigt; omsorg for,
når almenvellet kræver det, at adgangen til andre produktionsfaktorer
end egen arbejdskraft ikke spærres (hver tidsalder har haft sine leges
agrarice); indskrænkninger i retsbeskyttelsen for den enkeltes formue
rettigheder, hvor almindelige omsætningshensyn kræve det; omsorg
for dem, der ikke formå at erhverve det fornødne ved egen virksom
hed, selv om det ikke er uforskyldt; indvirkning på fordelingen ad
den indirekte vej, som ikke skader arbejdsenergien, næmlig ved at sam
fundet tager visse udgifter på sig, for så vidt de overstige den enkeltes
ævner (frie skoler o. s. v.), og i det hele ved måden, hvorpå samfun
det fordeler skatterne. Med hensyn til enhver af de angivne retninger
vil der i alle nutids-stater kunne påvises talrige anvendelser, og alle
frembyde de muligheden af endnu mange flere, der efterhånden ville
påtrænge sig til løsning af dette nutidens spørgsmål. Denne erhvervs-
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
