Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND.
mere sammenstyrtet væg. Langs ad kløftens bund ligger vejen et
stykke frem, derpå drejer man til hejre over den lavere væg og står
nu foran en af Öksarås arme genomströmmet lille slette, der lige
over for begrænses af en mørk af kløfter geunemskåren hraunslette,
der jævnt hæver sig op mod de øst for liggende fjælde, hvor den
afsluttes af en anden parallelt med Alraannagjå gående kløft Ravne
gjå (Hrafnagja). Begiver man sig over sletten og vender blikket
mod Almannagjå, får man det bedste overblik over stedet med dets
nærmeste omgivelser. Lige over for sig har man Almannagjås lod
rette vestlige væg strækkende sig fra nordøst til sydvest i en længde
af henved en mil, af forbavsende lighed med en ved menneskehæn
der opført mur; ligheden bliver endnu mere slående ved lavaklippens
parallele lag og naturlige rævner, der deler den i regelmæssige oftest
firkantede blokke, så att sammenligningen med lævningerne af en
uhyre middelalderlig fæstningsmur, et i ruiner faldende stykke kine
sisk mur, uvilkårlig fremstiller sig for beskueren. Det ruinagtige
fremkommer ved de uregelmæssige blokke og fremspringende klippe
stykker, der afslutte væggen for oven. Ned over den lodrætte væg
styrter sig som et glimtende hvidt bånd en smuk lille foss, det er
den vest fra kommende Öksarå, der derpå løber ett stykke i kløftens
bund og så skummende og brusende bryder sig vej gennem øster
væggen ud til sletten».
Ännu en teckning må anföras, nämligen af ett parti i Fljötshlfö
en lång af flera vattendrag genorafluten dalsträckning, begränsad
af jöklar eller höjder både i norr, öster och söder. Den finnes sid.
247—8: »Lien har nu mere antaget karakteren af et fjæld, er höjere
og klippen træder på mange steder frem, men ellers gronklædt, og
med få favnes mellemrum styrter sig skummende bække eller små
fosse ned over skrænten eller gennem en af de mangfoldige kløfter,
hvor endnu hist og her et lille birketræ ses at klynge sig fast af
ualmindelig störrelse og frodighed for disse egne. Udsigten til- den
gronklædte med de mange hvide bånd prydede li, til dens fortsættelse,
det höjere, brunlige og mere alvorlige Torolvsfell, derpå til Goda
landsjøklen, blå med en betydelig snemængde, der begrænser udsigten
mod øst, og til den sneklædte Øfjældsjøkel [5,432 fot hög] med vio
lette sider og fod, der først går fra øst til vest og sammen med de
oven nævnte fjælde indeslutter en frisk grön dal, og derpå strækker
sig mod syd med den smukke top Fagrafell og den lodrette Selja
landsfoss for tilsidst at ende i Seljalandsmule, frembyder altid,
når den fornødne klarhed i luften er tilstede, et herligt syn; men
dobbelt skönt er det ved solnedgang, når jøkelrødmen kaster sit skær
fra fjældenes sne over hele egnen».
Vid Hekla och Geysir dröjer författaren naturligen något längre,
men lemnar ingen utförd skildring af et Geysirutbrott, utan hänvisar
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
