Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. K. MADVIG.
at disciplen også göres opmærksom på, hvorledes sprogenes sammenhæng
viser sig igjennem tidernes fölge, og hvorledes denne sammenhæng
peger hen på kulturens gang. Men hertil må benyttes det stof, som
den positive sprogundervisning, indrettet efter disciplens tarv, af sig selv
tilbyder i græsk, latin, fransk, modersmålet og tysk, og det må benyt
tes med forsigtighed og, jeg havde nær sagt, beskedenhed, ikke til at
opføre en art imponerende fyrværkeri, hvoraf disciplen intet beholder,
eller således, at opmærksomheden afledes fra det for ham væsentlige og
nødvendige. Skoleundervisningen har allerede hist og her mærket en
skadelig indflydelse af komparative anordninger af den grammatiske
formlære, der trængte det positive i baggrunden.
Vende vi os nu fra disse strejftog tilbage til det i begyndelsen
opstillede spørgsmål, ville vi nærmere formulere svaret således, at sprog
videnskaben er den af rigtigt syn på sprogets natur og væsen ledede
indsigt i sprogene og deres sammenhæng, gennemført til speciel færdig
hed og kundskab i bestemte sprog eller sproggrupper. Opkaste vi nu
fremdeles det spørgsmål, som både et og andet i de nærmest foregå
ende betragtninger og denne forsamlings navn lægger os uær, hvilket
da forholdet er imellem sprogvidenskaben og, hvad vi med et andet
navn kalde filologi, hvor vidt de falde sammen eller skille sig fra hin
anden, da ville vi ikke fordybe os i at eftervise den uklarhed, der er
fremkommet i fastsættelsen af filologiens begreb selv hos så udmærkede
rnænd som August Boeckh, dels ved alene at betragte den klassiske
filologi og i denne betragtning lade den beundrende opfatning af oldti
den og oldtidsskribenterne som mønstre få et utilbørligt råderum, dels
ved at ville opstille filologien som aldeles selvstændig og fast begræn
set, navnlig mod historien. Vi ville indskrænke os til kortelig at sige,
at filologien står i en uopløselig forbindelse med historien, ja i sig selv
kun er en ejendommelig fremtrædelsesform af den, men, ville vi tilföje,
den grundigste og alsidigste. Filologien er forskningen over og frem
stillingen af svundne kulturperioder og kulturtilstande igjennem fortolk
ningen af disse perioders og tilstandes efterladte mindesmærker, frem
for alt litteraturen, i hvilken fortolkning da sprogvidenskaben indtræder
som det overvejende middel, medens denne viden tillige i de gamle
folks sprog selv søger et stort vidnesbyrd både om deres dannelse og
kultur og om deres historiske sammenhæng med andre folk. Dette er
filologiens begreb efter dens almindelige opgave og fremgangsmåde;
den opløser sig i specielle, hverandre nærmere eller fjærnere stående
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
