Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD ER SPROGVIDENSKAB?
filologier efter de særegne perioder og kulturkredse, den foretager til
bearbejdelse. Indtil en vis grad ledsager den filologiske forsknings
og fremstillingsform historien over alt; der gives ingen grundig frem
stilling af den franske historie i Ludvig den fjortendes tid uden en
beskuelse af den tids franske litteratur og sprog, der er af filologisk
karakter. Men historien omsætter sig mere og mere i filologiens form,
jo mere den behandler fjærne og i deres tilværelse afsluttede kultur
verdener. Fortællingen af de græske staters ydre historie i den pelo
ponnesiske krigs tid og fortolkningen af Thukydid eller Aristofanes
eller Xenofon og Plato se vist nok forskellig ud, men de støde sammen
i den sidste opgave og i erkendelsens midler.
Jeg sagde i begyndelsen af dette foredrag, att jeg ved valget af
æmnet havde taget et personligt hensyn, hvorom jeg vilde udtale mig
tilsidst; dette skal jeg nu göre. En bekendt anglo-amerikansk forfatter,
Whitney, udgav 1867 et skrift »sprog og sprogstudium» (language and
the stndy of language) og en del år senere et nyt arbejde »om sprogets
liv og vækst» {on the life and growth of language), der nylig er oversat
på svensk. Den, der har gjort sig bekendt med et af disse værker,
vil straks finde en mærkelig lighed imellem den deri udviklede betragt
ning af sprogets væsen og liv og den, som jeg i meget korte træk
antydede i det første afsnit af dette foredrag, og det er også i anled
ning af den svenske oversættelse blevet bemærket i Sverige, at pro
fessor Madvig i Kobenhavn i det hele sluttede sig til eller delte Whit
ney’s anskuelser. Med denne betegnelse af forholdet imellem mig og
Whitney kan jeg nu på ingen måde være tilfreds, og medens jeg vel
ikke er fri for den egenkærlige følelse, der også uden andre hensyn
leder en forfatter til at hævde, hvad han anser for sin ejendom, lige
over for andre, er der dog også andre hensyn til stede, der her
opfordre mig til at göre det. Den hele betragtningsmåde, som jeg
i dag har antydet, har jeg på dette sted, hvor jeg nu står, 1870 udfør
ligen foredraget som min egen, og jeg kan ikke vel tåle, at den for
modning opstår, att jeg den gang foredrog tanker, der vare lånte af
Whitneys 1867 udgivne bog. Hertil kommer, at jeg, således som jeg
har udviklet det i en ifjor i det letterstedtske nordiske tidsskrift trykt
opsats om de små folks stilling i kulturudviklingen, tror, at vi ikke bör
finde os i, at, hvad vi fra vore mindre lande yde videnskaben, overses
eller fratages os af andre, og tillige står i den formening, at der i
denne henseende bör herske en solidaritet imellem os tre nordiske folk,
491
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
