Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. LÖCHEN.
Dogmatismen.
Dogmatismens udgangspunkt er dels begreber (f. eks. substans),
dels domme (f. eks. alt har en tilstrækkelig grund), der skal være
fornuften medfödte, uafhængig af al erfaring. Udfra dette medfödte
fornuftindhold skal alt videre deductivt udledes.
A) Efter sin methode eller form er således dogmatismen rationa
lismus. Dens forbillede er den rene mathematik, der ved deduction
udfra sine begreber og grundsætninger erkjender virkeligheden.
B) Efter sit indhold eller de objekter, den erkjender, er dogma
tismen transscendent. Den holder sig ikke indenfor erfaringen; men
dens væsentligste objekt ligger endog udenfor den. Dogmatismen be
lærer os om verdens begyndelse, dens ende, om sjælens oprindelse og
fremtid o. s. v.
Kant bemærker nu hertil: Sæt, at der gives en sådan apriorisk er
kjendelse, hvorledes viser man så dens mulighed? Hvorledes kan man
udfra rene fornuftbegreber, der er ganske uafhængige af erfaringen,
udsige noget, der har gyldighed for de af subjektet uafhængige objek
ter? Dogmatismen har været kritiklös; den har ikke tænkt over en sådan
erkjcndelses mulighed. Den har to væsentlige mangler: 1) Den an
giver ikke systematisk dette medfödte indhold, 2) heller ikke viser
den dette indholds congruens med det reale. Det aprioriske mangler
sin legitimation ligeoverfor objekterne,
Skepticismns (empirismus).
Skepticismens udgangspunkt er erfaringen d. e. de os udenfra givne
sandsefornemmelscr; en erfaringsfri erkjendelse gives der ikke.
A) Efter sin methode er derfor skepticismen sensualismus. Alle
begreber såvelsom alle domme har sin oprindelse i sandsefornemmel
serne. Ved en sammenligning af de givne kjendsgjerninger opstår de
almindelige domme; fra det enkelte skrides der inductivt op til det
almindelige. Skepticismens forbillede er den empiriske naturvidenskab.
B) Efter sit indhold er den immanent. Erkjendelsen forbliver i
erfaringen og overskrider ikke denne.
Kant kriticerer skepticismen i korthed således: Skepticismen har ikke
opkastet det spörgsmål, hvorledes erfaringen opstår, eller snarere, hvoraf
den består. Er virkelig alt i erfaringen givet af objekterne, eller med
bringer ikke subjektet selv visse elementer, der er nödvendige, forat
622
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
