Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KANTS JUBILÆUM.
der skal overhovedet blive en erfaring. Al erfaring forudsætter, at vore
sandsefornemmelser bringes i orden og i en nödvendig og almengyldig
sammenhæng. Ligger nu disse formelle forhold og denne nödvendige
og almindelige sammenhæng i sandsefornemmelserne som sådanne? Det
kan de umuligt. Erfaringen som sådan kan f. eks. ikke give nogen
ren almindelighed, men kun en komparativ. Empirismen har således
overseet et i den liggende apriorisk element, der er en nödvendig be
tingelse for erfaringen, hvis denne virkelig skal være en erfaring, det
vil sige, hvis den skal kunne give sine domme nødvendighedens og
almindelighedens kjendemærker.
Empirismen falder efter Kant sammen med skepticismen, da den ikke
kan begrunde vor videns almindelighed og nødvendighed, der först er
tegnet på en virkelig viden. Empirismen er således skeptisk, ikke
blot fordi den betvivler dogmatismens påstande, men tillige fordi den
benegter kjendemærkene på al sand viden.
Kriticismus.
Af Kants syn på dogmatismen og skepticismen fremgår nu hans
egen stilling. Han finder, at begge disse retninger er dogmatiske i
den betydning, at begge begynder med en forudsætning, der ikke gjöres
til gjenstand for nöiere undersøgelse. Dogmatismen og skepticismen
påstå, den ene, at sandheden alene er at finde ved den rene fornuft,
.den anden, ved erfaringen alene, og så gå de begge lige til erkjen
delsen af objekterne og gjöre sine påstande om disse; men om fornuf
tens eller erfaringens mulighed eller berettigelse til at danne grundlaget
for vor viden, derover anstiller de ingen grundig undersøgelse. Der
må derfor på begge steder gåes et skridt længere tilbage; fundamentet
må på begge steder undersöges. To hovedspørgsmål stiller sig derfor
til besvarelse:
1) Hvorledes er ren fornuft mulig?
2) Hvorledes er erfaring mulig?
I almindelighed fremstilles det således, at Kant blot havde et hoved
problem, nemlig det förste, der gives formen: hvorledes er synthetiske
domme a priori mulige? Men man ser, at det andet problem for Kant
var ligeså fundamentalt. Ved det förste spørgsmål kriticerer han dog
matismens udgangspunkt, ved det andet empirismens. Kriticismen afgjör
således for det förste intet om gjenstandene, men retter sin under
søgelse hen på crkjendelsen selv.
623
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
