Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. LÖCHEN.
Kants svar lyder i korthed:
1) Fornuft er kun mulig ved erfaring.
2) Erfaring er kun mulig ved fornuft.
Yor rene fornuft kan intet udsige om gjenstande, der er ganske
uafhængige af den, om en »Ding an sich»; thi det indsees ikke, hvor
ledes vore subjektive begreber skulde være bindende for dem. Der
imod kan vor fornuft udsige noget a priori om de i erfaringen fore
kommende gjenstande; thi disse er ikke uafhængige af vore subjektive
functioner. Forat nemlig en erfaring skal være mulig, må gjenstandene
ses i vore subjektive anskuelses- og fornuftformer, og når vi udsige
noget a priori om disse gjenstande, tage vi ligesom kun tilbage og i
besiddelse, hvad vi selv have lånt gjenstandene. Vore aprioriske be
grebers legitimation ligeoverfor de i erfaringen forekommende objekter
er således, at uden disse begreber er erfaringen selv ikke mulig. Gyl
dighed for erfaringen har kun de aprioriske begreber, der er en nöd
vendig betingelse for erfaringens mulighed.
Og hvorledes er erfaring mulig? Kun derved, at erfaringen er et
sammensat produkt. Den indeholder ikke kun sandseforuemmelser,
men også en rationel tilsætning. Erfaringen er kun mulig ved en sam
menvirken af sandsefornemmelserne med aprioriske former, og disse
sidste er det, der giver erfaringen dens almengyldighed og nødvendighed.
Dogmatismen havde således glemt, at den til fornuften trængte et
væsentligt supplement, nemlig erfaringen, og skepticismen havde over
seet, at erfaringen först blir mulig ved fornuften. Fornuft og erfaring
fordrer og betinger hinanden gjensidig.
Lad os nu klart se, hvorledes kriticismen stiller sig til dogmatis
men och skepticismen efter methode og indhold.
A) Efter sin methode er kriticismen rationalismus. Kriticismen er
rationalistisk, ikke blot fordi dens resultat viser, at en apriorisk viden
er mulig, men tillige fordi beviset for denne aprioriske videns gyldig
hed og fastsættelsen af den grænse, indenfor hvilken den er gyldig,
sker efter aprioriske principer. Kant fremhæver altid, at kriticismen
må gå ud fra sikre principer a priori. Derfor er netop hans egen
kritik videnskabelig fremfor skepticismens, der mangler sådanne prin
ciper og derfor er usystematisk.
B) Efter sit indhold er kriticismen immanent. Vor aprioriske viden
må holde sig indenfor erfaringens grænser. Imidlertid anerkjender Kant
et ovcrsandseligt gebet, der dog er lukket for vor theoretiske crkjendelsc.
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
