Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN LUDVIG HEIBERG.
delsen af deres ægteskab søgte at indvirke på hendes tænkemåde og
udrydde, hvad der for ham og sikkert ikke uden grund stod som
barnagtigt og tåbeligt. Efter hans eget udsagn (s. 181—82) var han
allerede i forlovelsestiden bekymret over dette sværmeri, der var ham i
hans inderste hjærte imod; han søgte at modarbejde den megen læsning
af usunde romaner, men kunde ikke forhindre, at en tante uforsigtig næ
rede den unge piges hang til overspændhed. Fru Gyllembourg har selv
træffende karakteriseret sine forestillinger om kærlighed: »jeg trode,
jeg elskede dig som Nanna, og vilde med magt, at du skulde elske
mig som Hother.» Der kan dog vel ingen tvivl være om, at hendes
mand havde ret i at opponere mod disse ideer, og denne opposition
kunde, dels på grund af Heibergs strænge og alvorlige karakter, dels
på grund af den vigtighed, sagen havde for ham, ikke blive blid. I
denne sammenhæng forstås den ytring af Heiberg, som der göres så
meget væsen af »at han aldrig havde været forelsket i sin kone.» Det
har han sagt hende to gange, den ene gang i et lille selskab hos dem
selv, hvor bl. a. Kahbek var til stede, den anden gang på en køretur
med nogle af familien; man har vel altså disputeret om kærlighed, og
Heiberg har fremstillet sin anskuelse og sögt at bekæmpe sin kones svær
meri. Hans egen forklaring af denne ytring har for megen indre sand
synlighed til uden videre at kunne forkastes: »en sværmerisk roman
kærlighed var mig umulig, og en sådan kærlighed har jeg aldrig båret
for dig, det er det, jeg flere gange har ytret, som du siger i dit brev»
(s. 182). Hun har åbenbart ikke kunnet opgive dette sværmeri og følt
sig skuffet i sin forventning om at finde en »forelsket Corydon», og der
kan vel være noget i, hvad Heiberg siger (s. 187), at hun straks blev
kølig imod ham, om hun end først efter, at hendes mand anden gang
havde sagt hine ord, og dette havde foranlediget en hæftig disput, vil
være kommen til fuld klarhed over, at hun ikke elskede ham (s. 163).
Men der var andre ting, som var Heiberg imod hos hans unge kone.
Fru Gyllembourg har öjensynlig i sine unge dage ikke været fri for et
vist barnagtigt pjankeri, som en gift kone, hvor ung hun end var, dog
nok kunde have sat sig ud over. Endnu i hendes breve til Gyllembourg
træder det af og til frem på en lidet tiltalende måde, f. e. i hendes angst
for, at et tordenvejr i en helt anden egn af Sæland skulde svæve over
hans hoved (s. 116), i den forrykte idé, at Heiberg lig Medea skulde ville
myrde sönnen (s. 264) o. s. v. Denne barnagtighed var nu noget, som
den forstandige og kritiske Heiberg mindst af alt kunde finde sig i
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
