Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO NOKDISKE VERSAKTER.
velser, vil selv lette småord, der ellers ere i vejen for en kraftig versifika
tion, uden mindste tvang kunne bære ej alene det efter, men også det
foran pavsen faldende svage taktslag.
Så gick hon den vågen o. s. v.
Och når som hon kom *— på ain kåra moders gård
her er ikke mindste vanskelighed ved at give de udhævede små en
stavelses-ord det rytmiske taktslag; endnu bedre falder det, når det efter
følgende ord er et to-stavelses-ord:
På mig a/itar van ner, på mig ahtar slågi,
men mest ahtar riddaren, som mig hafver fåst;
og hvilken virkning göre ikke i følgende vers de udhævede stavelser i
sammenstod med den e/førfblgende stærke tonevægt;
På hvar och en stör, som i gårds gården var
Och når det var da ger, och dager stod ljus,
så kom det tre lik utur Hillebrands hus.
Allervigtigst er dog den brug, man på grund af pavse inde i et ord
kan få for sprogets mange naturlige hiaccenter, der ellers ere til så megen
ulejlighed (som i Lings »daktyler»). En mængde udtryksfulde, poetiske
ord og ordforbindelser, som må vrages i andre versarter, blive der
ved mulige i denne. Visselig have visedigterne ingenlunde altid agtet
noksom herpå; ofte nok må, under melodiens dække, en i sig selv ganske
tonelös stavelse bære taktslaget op i sammenstod stundom både med den
forudgående og efterfølgende, stærkt tonevægtige;
Så bin der han hen ne ved sa del knap
det er et aldeles undervægtigt vers. Men meget ofte have visedigterne
godt folt, at man på slige steder måtte have stavelser med naturlig bi
tone, altså andet led i sammensatte ord:
Och Grim- borg tar jung- frun vid fagergulan lock
och ut e för hon- om hans svär moder står.
De sparkade på dör- ren med sporr- spånåan fot
Grim- borg han såg genom vinds- Zwckan ut —,
eller afledningsstavelser:
Jag skår dig en kläd- ning af skar- lakan fin
Så slog han hennes broder och ett man- shap så stort
Och Kon- ungen tal te till små svenner två o. s. v.
Hverken dansk eller svensk er fattigt på midler til at frembringe
sådanne figurer; men her er en forsliel: svensli er meget rigere end
dansli; thi det har til denne brug, foruden de nævnte midler, alle de
stavelser, der udtales med levis, som dansken savner. I den ofte citerede
förste strofe af visen om Silfverdal:
Och kära mina hof män, I stillen edert lag,
tills jag får gå till kyr han, att väcka upp min far
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
