Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN VIBE.
ikke omfatter dem, som det her væsentlig kommer an på, nemlig
gårdsnavne.
For mit vedkommende har jeg under min behandling af emnet
taget til udgangspunkt den nuværende udbredelse af stedsnavne såvel
i Norge som i Dannemark, en fremgangsmåde, som også min for
gjænger for en væsentlig del har benyttet i alle fald for Dannemarks
vedkommende. Vistnok kommer man således til også at medtage
navne af nyere oprindelse; men da jeg selvfølgelig ikke har medreg
net navne, der ved förste öiekast utvivlsomt rober sig som nydannel
ser, og desuden kun har holdt mig til gårdsnavne og derimod ikke
har medtaget navne på pladse og sætre, tör det dog antages at meste
parten af navnene er af ældre oprindelse og i hvert fald tor jeg gå ud
fra den forudsætning, at forholdet mellem nyt og gammelt i det store
taget bliver det samme for Norges som for Dannemarks vedkommende.
Blandt de normanniske navne, som professor Tegner först omta
ler, er navnene på bæk og dal. Navne på bæk er særdeles hyppige
i Normandi og henvise efter min forgjængers opfatning afgjort til
Dannemark. Ordet bæk forekommer nemlig efter hans mening yderst
sjeldent i Norge og da væsentlig kun i det lige fra de ældste tider
for dansk påvirkning udsatte Viken, det findes, mener han, heller ikke
som förste del af et sammensat navn og benyttes aldrig som benæv
nelse på beboede steder, men kun på vasdragene.
Disse antagelser er feilagtige. Ordet bæk benyttes ikke alene i
Dannemark, men også i Norge som navn på beboede steder, og ihvor
vel det hos os ligesåvel som i Dannemark som regel udgjör sidste
del af et navns sammensætning, benyttes det dog også af og til som
förste del af et gårdsnavn, og dette finder endog hyppigere sted i
Norge end i Dannemark.
Antallet af navne på bæk i Dannemark og Skåne udgjör henved
tohundrede; men antallet er ikke så meget mindre i Norge, hvor det
går op til mellem et og halvandethundrede. Heri er hverken for Nor
ges eller Dannemarks vedkommende medregnet navne, der betegne
vasdraget, men udelukkende dem, der betegne græncrer ’eller gårde.
Navnene er i Norge ligeså lidt som i Dannemark knyttet til noget en
kelt distrikt, men er derimod kjendt over hele landet. Fordelingen
er dog höist ulige, idet navnet er meget almindeligt i det norden
fjeldske og på hele östlandet, heri indbefattet Kristiansands stift, men
derimod meget sjeldent i Bergens stift. I Hedemarkens og Totens
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
