Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. I3LYTT.
vi, for kun at nævne et par excmplcr, kristtornen med de stive stik
kende blade; der klatrer vedbenden opover bergvæggene; i skoven står
rævebjelden med lange klokkerader af store purpurrode blomster på
den ofte mandshöie stilk, og istedenfor östlandets marienöglebånd fin
der vi den vestlandske Primula acaulis med de store svovlgule kro
ner. I de trælose kystegne spiller lyngen en overveiendc rolle, og for
uden vor almindelige lyng finder vi der endnu to andre lyngarter.
Denne gruppe af arter horer hos os udelukkende eller væsentlig hjemme
i de sydligste og vestligste kystegne, men stort længere end til Thrond
hjemsfjordens indlob går denne flora ikke. Og de fleste af dens arter
mangler ved Kristiania, men kommer igjen i det sydlige Sverige. En
del findes dog i Skandinavien alene på Norges vestkyst, og vi må reise
til Færoerne, til Belgien, Skotland og England forat gjenfmde dem.
Vi har altså set, at Norges flora er sammensat af grupper af arter,
som stiller forskjellige fordringer til veirlaget. Hvis vi på et kart af
lægger med forskjellige farver for hver gruppe de egne, hvor grup
perne optræder i sin störste rigdom, ser vi, at alle grupper har en
spredt udbredelse. Vi finder den samme farve hist og her i större eller
mindre flekker, men de ensfarvede flekker skilles ved store mellemrum,
som har en anden farvetone.
I begyndelsen nöiede plantcgeograferne sig med at forklare udbre
delsen af arterne ved hjælp af jordbund og veirlag. Men eftersom
undersøgelsen af arternes forekomst skred frem, viste det sig, at der
var store huller og sprang i mange arters udbredelse. Og disse huller
var ofte så store, at man forat forklare dem endog tog sin tilflugt til
den forudsætning, at den samme art var bleven særskilt skabt på de
forskjellige, langt fra hverandre liggende steder, hvor den nu findes.
Men efteråt afstamningslæren er bleven almindelig anerkjcndt, må en
sådan antagelse forkastes. Der står da tilbage to muligheder, når spran
gene skal forklares. Enten er vinden, dyrene eller havströmmene istand
til at före planternes frö over så store strækninger, at hullerne i ud
bredelsen kan forklares alene ved de i nutiden virkende transportmid
ler. Og der er endnu dem, som tror på denne vis at kunne gjöre reg
ning for planternes spredte forekomst. I enkelte tilfælde er denne for
klaring også den eneste mulige, når det f. ex. gjælder floraen og
faunaen på oceaniske öer, som aldrig har stået i landforbindelse med
de store fastlande og som dog har arter, der er mere eller mindre
beslægtede med fastlandenes. Men en sådan pludselig vandring over
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
