Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. BLYTT.
de er udhulede i det faste fjeld. De har en flade, som kan være mange
skridt bred, og begrændscs bagtil af en mere eller mindre steil fjeld
væg; de danner således vandrette indsnit i de steilcre fjeldsider. Man
har også fra strandliniernc hentet grunde for den mening, at »stignin
gen» var afbrudt af hviletilstande, hvorunder havet fik tid til at udhule
dem. Men jeg tror, at de kan dannes selv under en uafbrudt stigning,
ifald veirlaget er underkastet periodiske ændringer. Strandlinierne til
horer de nordlige dele af landet og de indre fjorde, hvor vinterkulden
er strengere, og de er kun fundne i egne, hvor der er ebbe og flod.
De synes at være sprængte ud ved frostens virkning. Ved flodtid löbör
sövandet ind i huller og sprækker i fjeldet. Når ebben kommer, kan
meget vand blive stående igjen i disse. I strenge vintere vil det fryse
og sprænge fjeldet. Under »stigningen» af landet vil på denne vis
strandlinier sprænges, sålænge forvitringen er stærk nok til at holde
skridt med »stigningen». Bliver veirlaget mildere, vil der komme et
tidspunkt, da forvitringen ikke længere får tid til at fuldföre arbeidet.
Da vil strandliniens veibane löftes op over havfladen og unddrages
flodvandets sprængende virkning. Kommer så atter efter tusinder af år,
når landet har steget måske 50—100 fod, en ny periode med strengere
vcirlag, kan der dannes en ny strandlinie under den gamle.
Også skjælbankerne (d. e. samlinger af skaller af södyr, som levede
nær stranden på grundt vand) ligger, som Kjerulf har vist, ved Kristi
aniafjorden i trin. De ældste ligger i höider mellem 540 og 350 fod,
de yngste mellem 200 og 50 fod over havet. Men mellem 350 og 200
har man endnu ikke fundet nogen. I Bohuslen findes de i alle höider
lige til den höieste, og det må vel derfor være stedlige forhold, f. ex.
isdannelse på den mere lukkede Kristianiafjord, som ödclagde skjælban
kerne, når de kom op i strandlinien, dengang landet lå 350—200 fod
lavere i forhold til havet end nu. Efter torvmyrenes vidnesbyrd er der
grund til at tro, at denne del af stigningen fandt sted under et stren
gere veirlag.
Således lader alle de kjendsgjerningcr, som man har anfört foråt
bevise, at »stigningen» var afbrudt af hviletilstande, sig utvungent for
klare, ifald man antager, at landet steg uafbrudt men under vexlcndc
perioder, snart med mildere og snart med strengere vcirlag.
Dersom der er en sådan periodisk ændring af klimatet, må den
også kunne spores i ældre dannelser. Thi vi kan ikke antage, at den
först skulde have begyndt at virke i det seneste geologiske tidsafsnit.
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
