Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Udskrift. 1885. 45
BORGERLIG FRIHED I ENGLAND OG I DANMARK— NORGE.
sum til en anden. Indtægterne bestod i sportler fra de indespærrede,
og når de ikke betaltes, hævnede guvernören sig ved at behandle
fangerne med forfærdelig brutalitet. De kastedes med lænker i stin
kende huller, eller de spærredes inde med syge f. ex. koppepatienter,
eller de pintes med tommeskruer. Mangen gældsfange var visnet ind
til en benrad under disse lidelser; en fange var bleven lam og havde
mistet hukommelsen, flere vare döde o. s. v. På grund af over
fyldthed, smuds, utilstrækkelig ernæring, mangel på bevægelse rasede
fængselsfebren i de fleste fængsler og bredte sig herfra ud over befolk
ningen, således under det skotske opror 1745, da nogle fra fængslerne
undvegne smittede over 200 mand af soldaterne, og fem år senere da
den rasede så voldsomt i Newgatefængslet, at ved retssessionerne to
dommere, lordmayoren, en alderman og flere underordnede embeds
mænd döde. Det oplystes 1741, at to fanger i Marshalseafængslet i
Dublin vare omkomne af absolut mangel oo- at andre vare huno-ers
nöden nær. Da en stakkels kvinde engang döde i Devonshirefængslet,
hk man at vide, at hun havde siddet 45 år i fangenskab for en gæld
på 19 pund (342 kronor). Det var intet under, at mange fanger fore
trak at lade sig sælge til arbeide på plantagerne i Amerika. I övrigt
erc ved den engelske skjönlitteratur de engelske fængslers sorgelige
udseende bleven lige så vel bekjendt som den engelske lovgivnings
letsindighed i retning af at tillade borgere at beröve andre borgere
friheden. Læsere af Goldsmiths The vicar of Wakefield —og den er
vel en af verdens mest læste boger ville erindre forfatterens mærke
lige skildring af den skikkelige præsts fængsling, hans fangetid og de
omgivelser, hvori han her befandt sig. I begyndelseskapitlerne af
Fieldings roman Amelia gjöre vi et endnu intimere bekjendtskab med
det brogede liv indenfor fangemurene og med de besynderlige fængs
linger, og om anden nöd og uret for de stakkels fanger kan man læse
i Smollets Roderick Random. Fængslernes kval er også besunget af
Thomson og malet af Hogarth.
Så det nu således ud i Danmark og Norge? Visselig ikke. De
beskrivelser vi have af vore fængsler på de tider vidne vel om, hvor
lidt de krav fyldestgjordes, som nu stilles til fængsler, men iövrigt er
hilledet aldeles afvigende fra det engelske. Og-jeg skal med hensyn
til arrest for gæld her nævne den ene uanselige lille lovbestemmelse,
som gjorde den store forskjel, nemlig at creditor efter Danske lov
1—24—44, Norske lov 1—22—46 og især efter frdg. 18 marts 1693
665
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
