Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF KUNSTEN I REVOLUTIONENS TJENESTE.
giges der, som man havde kunnet finde i den afsatte kongeslægts skatkam
mer —; i den nedlagdes Marats af liget udtagne hjærte, der således frem
stilledes »for patrioternes ærefrygt og taknemlighed»1. »Den dyrkelse,
som man viste dagens helgen, var lige så overordentlig som selve festens
genstand.»
Der oplæstes en tale, som havde til motto: O cor Jesu, o cor
Marat! Jesus’s hellige hjærte, Marats hellige hjærte! I have samme ret
til vor tilbedelse. Taleren gennemforte derpå en sammenligning mellem
Jesus’s og Marats gerninger: Apostlene vare Jakobinerne og Cordeli
er’erne, tolderne vare småborgerne, farisæerne aristokraterne; Jesus
var en profet og Marat en gud, o. s. v. o. s. v. Brochet, som havde
taget initiativet til hele denne festlighed, gjorde taleren complimenter
for hans talent, men fandt dog, at Marat var for god til at blive
sammenstillet med Jesus, som var ophav til overtroen og forsvarer af
kongerne, medens Marat havde havt mod til at knuse dem. Man skulde
blot rent höre op at tale om Jesus, det var ikke andet end dumheder.
I de kirkelige og bibelske forestillingers sted forsögte tidsalderen
som bekendt at indsætte traditionerne fra de antike republiker i Græ
kenland og Bom. Men det var naturligvis noget, som det store lavere
lag i folket aldeles ikke har kunnet fölge med. Hvorledes skulde man
i et år eller to kunne udrydde et årtusindes traditioner, som vare
sammengroede med hele det offentlige og private liv, og i hvilke alle
voxnc mennesker i Frankrig vare opfostrede? Folkets gamle vaner
blandede sig sammen med de nye tilstande. I dyrkningen af Marats
hjærte genkjender man ganske tydelig eftervirkningerne af en af ka
tholicismens mest overspændte og sentimentale udvæxter fra Ludvig den
fjortendes periode, den bekendte » Andagt for Jesu hellige hjærte», som
oprindelig var udgået fra et hysterisk fruentimmer, Marie Alacoque,
og var udbredt under Jesuiternes beskyttelse. Revolutionen havde
magt til at begynde en ny tidsregning, men begynde en ny psykolo
gisk udvikling i menneskeslægten evnede den ikke. Overspændtheden
og sentimentaliteten, som var af rent modern oprindelse og havde så
lidt at göre med det antike liv, næredes netop ved blodsudgydelsen.
Et hjærte skulde man have at dyrke, helst endog to hjærter i forening,
deraf denne sammenstilling af Jesus’s og Marats hjærter.
1 Dette og det fölgende er anfört efter det samtidige tidsskrift Revolutions de
Paris N:o 211, aftrykt hos Dauban, La Démagogie en 171)3 p. 802 og H. Wallon,
La Terreur, I, 208.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
