Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN NORDISKA FOLKHÖGSKOLAN.
mest framstående jordbrukarne vanligen tillhörde de gnmdtvigianska
folkhögskolevänncrnas krets.
Hr N. J. P. Buus, en af Danmarks mest framstående landtmän,
som i många år haft i uppdrag af Kgl. Landhusholdnings-selskabet
att öfvervaka »lärlinge-institutionen» och att granska de dagböcker,
som föras af sällskapets hundratals lärlingar, har vitsordat, att folk
högskolan har den största betydelse för utvecklingen af landsbygdens
ungdom. Uti ett föredrag, hållet vid ett af Kgl. Landhusholdnings
selskabets möten, har han yttrat sig därom ganska utförligt. Jag kan
ej neka mig nöjet att här anföra en del af hans yttrande i synnerhet
som däri, af en opartisk man, uttalas åsigter, hvilka måste glädja hvar
och en, som egnat sitt arbete å folkhögskolan h
o O
»Der er jo meget delte meninger om höjskolernes betydning,
og der höres megen kritik over deres gjerning: »de meddele ikke kund
skaber nok» og »de bibringe de unge mennesker forskruede begreber
O O O o
om deres viden», således lyder klagen. Det er jo muligt og höjst
rimeligt, at der ved siden af mange gode skoler lindes andre mindre
gode og måske nogle lidet heldige, og det er ligeledes höjst rimeligt,
at blandt det store antal unge mennesker, som årlig passere højskolerne,
også findes adskillige, som mislykkes, eller hvis udvikling tager en
forkert retning, og som komme fra skolen som en slags misfostre, der
trænge til at bearbejdes af livets senere alvor for at komme på ret
kjöl igjen; men i det store hele have højskolerne havt en overmåde
heldig betydning for ungdommens udvikling på landet. Det kan gjerne
være, at de positive kundskaber, der tilegnes i et eller to halvår, ikke
ere af så stort omfang eller af nogen grundig værdi, skjöndt vi vide jo
også, hvor kort tid der i virkeligheden horer til, for at et ungt, kraftigt
og velbegavet menneske med lærelyst og i Id—20 års alderen kan
udjævne forskjellen mellem almueundervisningen og realskolens under
visning. Men hovedbetydningen ligger efter min mening ikke i den
kundskabsmasse, som eleverne tilegne sig, den ligger fornemmelig deri,
at de unge mennesker have både tankerne og sandserne i bevægelse
O CO
og gå herved fra skolen som ganske andre mennesker, end da de gik
C C C c?
til skolen; thi selv om kundskaberne glemmes, sit have de dog lært at
höre, se og tænke og i det hele at bruge deres evner. Jeg er en ven
CO O C 1
af højskolevirksomheden, og jeg troer ikke, at nogen kan sysle ret
1 N. J. P. Buus: Om de unge landmænds praktiske uddannelse, sid 7—B. (Af
tryck ur Tidsskrift for Landökonomi. Kobenhavn 1883.)
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
