Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA SOLTER.
og Stephen Gnest, som elsker hende, og hvem hun elsker, vil, at hnn
skal ægte ham, så flygter hun fra ham, fordi han er Lucys, hendes
venindes forlovede, og fordi den stakkels vanföre Filip stoler på hende.
Hun tager det falske skin og verdens sladder for ikke at tilföje andre
smerte, for ikke at svige andres tillid til hende. Det er denne sam
vittighedsfuldhed i stort og i småt i vore daglige forhold, som George
Eliot atter og atter lægger vægt på. For Adam Bede var godt tom
merarbejde den del af Guds vilje, som særlig vedkom ham. Denne
pligtfölelse er ikke vor tids særkende; der tales, der skrives mere om
rettigheder end om pligter; og det var godt og glædeligt, om enhver
fik sin ret; men det kan ikke nægtes, at det både kan gavne og glæde
en gang imellem at höre om pligterne.
Foruden hyppige kortere udflugter i England især til badesteder
blev det George Eliot en fornodenhed, efter at have fuldendt et af sine
værker, at göre en udenlandsrejse »for at samle nyt liv og indsuge nye
indtryk». I juni 1859 gjorde hun og Mr Lewes, som altid ledsagede
hende, en tur på tre uger til Schweiz og i 1860 en rejse på tre må
neder til Italien. Efter deres hjemkomst tog de bolig i London, da
Mr Lewes’ ældste sön nu havde fået ansættelse ved posthuset der, og
de önskede, at han skulde have sit hjem hos dem. Men snart lider
George Eliot »legemlig og åndelig af mangel på landluften», og hun
»mistvivler om nogensinde igen at kunne arbejde». Imidlertid »gör
kærlighed og ömhed hende hjemmet lyst og varmt, og hvad det mate
rielle angår, have de det godt.» Men her i London må hun göre det
til regel aldrig at göre besög, da hun ellers havde måttet »ofre hoved
hensigten med sit liv». Hun gik ingen steder uden til koncerter me
get ofte; men om loverdagen modtog de gærne de venner, som vilde
komme til dem, og disse modtagelsesaftner havde betydning som sam
lingssted for mange udmærkede mænd og kvinder, der gerne vilde
træffe hende. Hun havde selv ikke en salonværtindes egenskaber, men
heri supplcredes hun fortræffelig af Lewes.
Den förste bog, hun skrev i dette sit hjem i London (Blandford
Squarc 16) var »Silas Marner». Den kom, siger hun, »som en inspira
tion, medens hun var fordybet i andre tanker.»
Den nemesis, som fölger den letsindige tilfredsstillelse af egen lyst
uden overvejelse af fölgerne, som så gribende blev skildret i »Adam
Bede», er i »Silas Marner» behandlet på anden måde. Godfrey Cass,
der undlader at vedkende sig sit spæde barn, da det bliver fundet
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
