- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1886 /
301

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEORGE BLIOTS ETHISKE BETYDNING.
med moderens lig, lever et barnlöst ægteskab, og overtaler endelig sin
hustru til at adoptere Effle, efter at denne til sit 18 år er blevet op
draget af den brave væver i Raveloe. Men den blomstrende unge pige,
der elsker gamle Silas som sin fader, nægter at forlade ham og svarer
Cass, der vil göre sin faderret gældende: »Jeg kan ikke fole, at jeg har
mere end en fader».’
Da »Silas Marner» var udkommet i foråret 1861, rejste George Eliot
anden gang til Italien, hvor hun tilbragte et par måneder især i Florens.
Allerede under sit förste ophold der året i forvejen havde hun fået
ideen til en historisk roman, hvori handlingen skulde henlægges til
Florens mod slutningen af det 15:de århundrede. Var »Silas» en in
spiration, så var »Romola» fölgen af omhyggeligt studium, en ypperlig
skildring af Florens i Lorcnzo af Medici’s sidste dage og den nærmest
påfølgende tid. Den historiske hovedperson er Savonarola, som dog kun
derved står i forbindelse med Romolas historie, at det er ham, der om
vender hende fra det nygræske hedenskab, hvori hendes lærde fader
har opdraget hende.
Helten i romanen er egenlig Tito, der ægter Romola, som ved
sin sjælsadel og selvfornægtelse står i stærk modsætning til ham, der
uden at være behersket af slette lidenskaber ved mangel på grundsæt
ninger og af magelighed kommer på skråplanet og efterhånden begår
den ene slette handling efter den anden, indtil han må flygte som
landsforræder fra Florens og bliver dræbt på flugten.
Da Lillo, Titos sön udenfor ægteskabet, hvem Romola opdrager,
er 15 år gammel, er der tale om, hvad han skal være, og så ganske i
faderens ånd svarer drengen: »Jeg vil gerne blive en stor mand og
en lykkelig mand noget, så jeg kan have det rigtig godt.» Romola
forestiller ham så, at den lykke ikke er meget værd, som man vinder
ved kun at tænke på sig selv og fortsætter: »Der var en mand, som
stod mig meget nær, så jeg kunde vide meget om hans liv, han fik de
fleste til at holde af sig, for han var ung og smuk og havde et behage
ligt væsen. Jeg tror, da jeg först lærte ham at kende, tænkte han aldrig
på noget, som var lavt eller grusomt. Men, fordi han vilde undgå alt,
hvad der var ham übehageligt og ikke sætte noget over sin egen sikker
s O O O O O
hed, kom han tilsidst til at begå de skændigste handlinger sådanne,
som vanære mænd. Han fornægtede sin fader og overgav ham til elendig
hed, han forrådte enhver tillid, der blev ydet ham for selv at være sikker
og dog kom han i ulykke. Jeg skal en anden gang fortælle Dig mere.»
301

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1886/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free