Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA SOLTER.
Vi ser, at George Bliot svigter ikke den nyere engelske filosofis
synsmåde, at det ikke alene er vor egen moral eller nmoral, vi danne
i vort liv. Tilbøjeligheder, ligesom vanen og derfor evnen til at
modstå eller give efter, går i arv ligesom trækkene og danne den
heldige eller uheldige basis for kommende slægters udvikling. Del
er måske ingen af George Eliots böger, der mere end denne vækker til
selvundersögelse.
Ligesom »Scener af præstelivet», for den udkom i bogform, var
udkommet i Blackwood Magasin, Edinburgh, således udkom Komola i
tolv månedlige leveringer til Cornhill Magasin. Den blev straks oversat
på italiensk og gjorde fuldkommen så megen lykke blandt Florentinerne
som blandt Englænderne.
Det var i jnni 1863, at »Komola» blev færdig; i november flyttede
familien til »The Priory», en ejendom, hun havde köbt i nærheden af
Regents Park. Men London var for hende altid et »pandæmonium», og
Komola blev skreven under megen afbrydelse af ildebefindende, og
hyppige landlige udflugter, hvorefter hun altid »kom hjem som en ny
skabning» med nye kræfter til arbejde. Ikke desto mindre tog dette
værk således på hende, at hun har sagt, at hun begyndte på det som
en ung kvinde, men var gammel, da hun havde fuldendt det.
Om foråret 1864 gjorde hun en kortere tur til Skotland og rejste
derefter atter til Italien, ledsaget foruden af Lewes også af maleren
Burton.
Det er mærkeligt, hvor ringe selvtillid George Eliot havde; efter
hvert af hendes værkers fuldendelse svigtede modet til at foretage
noget nyt. Plun skriver i sin dagbog september 1864: »Jeg læser om
Spanien og vil skrive et drama, men jeg har lidet håb om at görc
noget, der duer.» Der er her tale om »Den spanske Ziguener»; men
hendes næste bog blev »Felix Holt», som blev begyndt i marts 1865
og sluttet 31 maj 1866 og udkom i august.
Den samvittighedsfuldhed, den pligtfølelse, som forfatterinden i
alle sine böger söger at vække og styrke, indskærpes ligeledes i »Felix
Holt», som i övrigt kan kaldes en politisk roman, henlagt til 1832, de
store reformbevægelsers tid. Gör, hvad ret er, hvad det så skal koste,
synes at være Harald Transsorns motto, skönt han, da vi först gör
bekendtskab med ham, slet ikke er nogen tiltalende personlighed,
verdslig og hensynslos, som han er. Dog hver gang han står på
skillevejen mellem ret og uret, vælger han det rette, uagtet det må
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
