Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. LANGE, OM SINDSBEVÆGELSER.
nervesystem d. e. de nerver, som fremkalde bevægelser i blodkarrenes
muskulöse vægge. Spørgsmålet om forholdet mellem affekterne og de
legemlige symptomer bliver altså nu dette: hvorledes kan en sinds
bevægelse fremkalde forandringer i det vasomotoriske nervesystem?
Hertil svarer prof. Lange, at selv om noget sådant kan ske, så
ere vi dog ude af stand til at danne os en forestilling om, hvorledes
det kan gå for sig. Når man derfor ikke blot i det daglige liv, men
tilsyneladende også i den videnskabelige psykologi opfatter sindsbe
vægelsen, den rent sjælelige tilstand, som årsag til de legemlige bevæ
gelser, så forklarer man i virkeligheden slet intet. Men ikke nok
hermed; man stiller ved en sådan antagelse hele forholdet på hovedet.
At sondre de legemlige »ytringer» ud fra den »egenlige» sindsbevægelse
og betragte dem som et ganske vist fast, men i grunden överflödigt og
kedsommeligt påhæng, det lader sig ikke göre. »Tag hos den rædsel
slagne de legemlige symptomer bort, lad hans puls slå rolig, hans blik
være livligt, hans farve sund, hans bevægelser raske og sikre, hans tale
kraftig, hans tanker klare, hvad bliver der så til overs af hans
skræk?» (s. 62). Vi nodes her åbenbart til at indrömme, at de
legemlige forandringer udgöre en meget væsenlig side af affekten, uden
hvilken denne vilde tabe sine væsentligste og karakteristiske træk, men
dermed er dog ingenlunde udelukket muligheden af, at alle disse le
gemlige ytringer må antages at have rent sjælelige bevægelser som
årsag. Ti lader det sig ikke påvise, hvorledes de kunne fremkomme
ved legemlige påvirkninger, så bliver indrömmelsen af sjælelige årsager
dog vor eneste udvej. Men til en sådan indrömmelse vilde vi vanskelig
blive tvungne. Det er jo dog en dagligdags erfaring, skriver forf., »at
sindsbevægelser kunne fremkaldes af mange årsager, som ikke have det
mindste med sjælelige rörelser at göre, lige som de på den anden side
ofte kunne underkues eller dæmpes ved rent legemlige midler.» Således
besidder som bekendt spirituöse drikke ævne til at bekæmpe sorg og
frygt og aflöse dem med glæde og mod dette er forklaringen på
»hvorfor Jeppe drikker». Nydelsen af fluesvampen fremkalder de hæf
tigste anfald af raseri og voldsomhed, opium og haschich ytringer af
overstadig glæde, brækvinsten en deprimeret stemning, der viser mange
lighedspunkter med frygt. På den anden side har en kold vandstråle
magt til at dæmpe hidsighed, bromkalium mildner angst og sorg. Alle
disse stoffer kunne dog ikke vel tænkes at virke direkte på sjælen;
derimod lader det sig godtgöre, at de virke på det vasomotoriske nerve
system.
Til yderligere stötte for muligheden af legemlige årsager anförer
forf. en række af mærkelige tilfælde, hvor sindsbevægelser af höjst
forskællig art fremkaldes ved rent legemlige sygdomme, hvorfor do
også kunne bedres eller endog helbredes ved passende lægemidler. Og
efter derpå at have imødegået den nærliggende indvending, at alle
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
