Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfred Lekmann.
J. A. LUNDELL, OM RÄTTSTAFNINGSFRAGAN.
ledsager enhver fornemmelse eller forestilling, hvad enten denne frem
kaldes direkte ved et sandseindtiyk eller indirekte »som erindring».
En affekt derimod opstår, når den ved et sandseindtiyk fremkaldte
bevægelse når det vasomotoriske centrum og derved påvirker forskællige
legemlige organer. Idet de tallöse fornemmelser af således fremkaldte
forandringer strömme til bevidstheden, hver med sin fölelsestone, må
de ved det direkte sandseindtiyk allerede vakte fölelser uddybes og
forstærkes i en sådan grad, at fænomenet med rette kan bære navnet
en sindsbevægelse.
Om rättstafningsfrågan. Tre föreläsningar af J. A. LIINDBLL. Stockholm 1886,
»Rättstafningsfrågan» er ikke ny. Den har her i Norden ståt på
dagsordenen i de sidste 200 år. Allerede Peder Syv (1685) mente, at
retskrivningen burde læmpes efter udtalen og den svenske forfatter
Anrivillius (1693) udtalte, at »det bästa och lämpligaste skrifsättet är
det som uttrycker sjelfva uttalet af språket». Siden har der været
kjæmpet og kjæmpet bittert for og imod lydret ortografi. I vort år
hundrede har især Rask, N. M. Petersen, Hazelins og K. Knudsen
gjort sig til talsmænd for den samme sag, og bestræbelserne herfor i
de tre nordiske lande har fåt et betegnende udtryk i de forslag, som
vedtoges på det nordiske retskrivningsmöde i Stockholm 1869. Men
trods alt, hvad der er skrevet og talt, trods Stockholmermodet, står vi
endnu væsentlig på det gamle standpunkt med såkaldt »historisk» eller
»etymologisk» retskrivning, en betegnelse, der må forståes på samme
måde som det bekjendte »luens a non lucendo». Enkelte ting er jo
ganske vist opnåede; især i det dansk-norske skriftsprog er endel for
bedringer indforte. Men i det store og hele er etymologien endnu
skriftens princip. Svenskerne skriver endnu haf, öfver og har endnu
ikke helt fåt drevet igjennem den »kvinnans rätt», som Rydqvist lavede
en vittighed om. Vi har fåt hugget af nogle af uhyrets hoveder; men
det lever dog endnu i hedste velgående. Lykkeligvis lever også vi, og
hvad mere er, vi er rustede til kampen med bedre og skarpere våben
end vore fædre. Disse våben smedes i fonetikkens verksteder.
De ældre bestræbelser går vistnok alle i navnet ud på »at skrive,
som man taler»; men når det kommer til stykket, så viser der sig dog
endnu meget af den gamle surdeig. Rask tager ved sit reformforslag
»hensyn til stamsproget og nabosproget», og K. Knudsens ihærdige
arbejde har mere været rettet på sprogets fornorskning såvel i udtale
som skrift, end på en virkelig lydret betegnelse af de faktisk eksiste-
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
