Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. A. LUNUELL, OM RÄTTSTAENINGSFRAGAN.
Trondhjems domkirke blive et offer for tidens tand, fordi den også er
en hellig arv, som vi med vore profane hænder ikke må röre ved,
eller som i kunsten vilde falde i henrykkelse over den historiske tro
skab ved et maleri, der fremstillede en interiör fra forrige århundrede,
hvortil dragterne var hentede fra kong Sverres tid og møblerne fra
C. B. Hansens etablissement på kongens nytorv; ti sådan omtrent vilde
vor »historiske» ortografi se ud omsat i farver.
Under disse omstændigheder er der to ting, som nödvendigvis först
må gjöres, för nogen bestemt ny ortografi kan bringes i forslag, nemlig
at oplyse folk om, hvorledes de taler, og vise dem, at den nuværende
ortografi hverken er lydret eller historisk, og at hvis noget er skikket
til at odelægge sprogets historie for vore efterkommere nemlig —,
så er det netop denne dyrebare arv, som kaldes historisk ortografi, og
hvis denne fremdeles holdes i ære i nogle generationer, så er det höjst
sandsynligt, at kun et fåtal af nationen vil blive istand til at sætte
fuld pris på den, da læse- og skrivekunsten da vil blive et privilegium
for »the upper ten thousand».
Det er derfor et glædeligt fremskridt i reformbevægelsen, når hr
Lundeil i ovennævnte forelæsninger begynder med en fremstilling af
lydene og forövrigt mere lægger an på at vise, hvilke lyd sproget har,
og hvordan disse for öieblikket betegnes, end på at anbefale nogen
fuldt færdig ortografi. Hr Lundeil har indset, at publikum först og
fremst må overbevises om, at den nuværende ortografi er forkastelig
fra alle mulige synspunkter; er det först lykkedes at opnå dette, så
er opstillingen af en ny ortografi forholdsvis en ringe sag, I den för
ste forelæsning gives en interessant fremstilling af, hvad lyd, særlig
sproglyd, er; han viser, hvorledes der til enhver lyd svarer en bestemt
stilling af taleorganerne, og at forandringer i udtalen lydforandrin
ger derfor skyldes forandringer i denne, hvad enten nu disse for
andringer beror på bekvemmelighedshensyn eller skyldes andre årsager.
Han viser f. cks., at begyndelseslyden i det svenske ord köt (udt. tjött)
er et af leddene i den lydudvikling, hvis begyndelsespunkt vi har i
lat. civitas (udt. kivitas), og hvis endepunkt vi har i fr. cité (udt. sité),
altså fra k til s. Det er derfor klart, at når man, uagtet lyden har
udviklet sig enten til tj som i svensk eller til s som i fransk, alligevel
stadig har skrevet k og c, så er det så langt fra, at man derved har
bevaret sprogets historie, at man tvertimod har skjult hele den mellem
oldtiden og nutiden liggende sprogudvikling og sögt at indbilde sig
selv og andre, at sproget hele tiden har befundet sig på samme op
rindelige standpunkt som for hundreder eller tusener af år siden. Det
er jo ikke stort bedre, end om man ved fremstillingen af et folks
politiske historie vilde ignorere både middelalderen og den nyere tid
og f. eks. afslutte Italiens historie med kejser Augustus.
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
