Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
tid kan tænkes noget væsentligt bygget ved domkirken, uden at det
må lindes omtalt i sagaerne. Som fölge heraf kan der i bogen lindes
angivelser af hele lange tidsrum i hine Ijærne tider, perioder på 40, på
90, ja på 155 år, om hvilke det påstås, at så længe blev der ikke bygget
på domkirken, eller i så lang tid stod en bygningsdel i nforandret
stand (s. 4, 96, 186). Dog ikke nok hermed. Så vidt går hr S. i for
visningen om de norske kildeskrifters fuldstændighed i den påpegede
henseende, at, hvis der i en saga er nævnet en bygnings opførelse, og
det så tillige ikke udtrykkelig nævnes, at den senere er bleven fjærnet,
så må den, slutter han, være til endnu eller kan i alt fald ikke være
bleven fjærnet i middelalderen. Vi skulle straks se et eksempel.
På den anden side undlader hr S. dog ikke ved siden heraf også
at anvende den sammenlignende methode for ved hjælp af arkitektur
formerne at bestemme en bygningsdels alder; ja han udtaler endog, at
det fremfor alt gælder om »forud at have gjort sig bekendt med
datidens bygningskultur, hvis forståelse er den nødvendige forudsæt
ning» (s. 95).
Hvor vidt hr S. selv er nået frem i dette bekendtskab med de
pågældende tidsaldres bygningskultur, lader han os ved mange lejlig
heder erfare. I anledning af de sent romanske bægerformede kapitæler
på kapitelhuset udtaler han således, at disse ved deres form tyde på
en ældre tid, end hvis der her havde været tærningkapitæler; ti siger
han »kalkformen er urformen, der går så langt tilbage som den kendte
bygningskultur, lige til Ægypternes tidligste værker» (s. 78). I god
samklang hermed stå ordene s. 20, at tærningkapitælet »endnu ikke
synes at have fået råderum», da kathedralen i Oxford blev opfort. Her
gör rigtignok hr S. denne sent normanniske og först 1180 indviede
kirke over halvandet hundrede år ældre, end den er, idet han holder den
for at være opfort »inden 1013». Dog dette er kun et enkelt eksempel
af den store mængde i denne bog på aldeles forældede og aldeles me
ningsløse dateringer af gamle kirker.
Dog nok herom. Vi gå nu til sagen selv, og ville blandt dom
kirkens forskellige partier begynde med kapitelhuset.
I Olaf den Helliges saga, kap. 259, nævner Snorre de forskellige
bygninger, der tid efter anden vare bievne opförte på det sted, hvor
bonden Thorgils fra Stiklestad havde jordet den faldne konges lig i en
sandbanke. Efter at han har fortalt, at der her var opkommen en klar
kilde med lægedomskraft, vedbliver han: »Der blev först gjort et kapel,
373
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
