Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
og et alter blev opfort der, hvor kongens lig havde ligget; men nu står
kristkirken på dette sted.» Uden tvivl med god grund har man hidtil
forstået disse ord således, at det mindre kapel i en senere tid var kom
met til at vige pladsen for den större kirkebygning. I fölge sit fortolk
ningsprincip kan hr S. selvfölgelig ikke lade dette gælde. Ti, siger
han (s. 75), Snorre »nævner ikke, at det» (d. e. kapellet) »blev nedbrudt,
da Olaf Kyrre senere byggede sin kristkirke». Og efter at så hr S.
tillige, som han formener, har godtgjort, at der hos Snorre ikke kan
göres regning på nogen så stræng nöj agtighed med hensyn til udtrykket
>på dette sted», kommer han, ved beviset »ex silentio», til det resul
tat, at kapellet må være til endnu. Derefter vedbliver han så (s. 76):
»hvilket yderligere stöttes af forhåndenværende forhold; ti» siger
han, idet han peger på kapitelhuset »dette kapel, det står der jo!»
På denne måde er det så lige med et, i henhold til sådanne »utvivl
somme holdepunkter», blevet godtgjort, at det nuværende kapitelhus er
det kapel, som Snorre på hint sted har omtalt, og hvis opførelse hr S.
tilskriver Magnus den Gode i tiden nærved 1035 (s. 80 og 96).
Fæste vi blikket på den her omtalte bygnings arkitektur, moder
der os nu rigtignok her afgjort sent-normanniske og til dels endog
tidlig-gotiske former. Ingenlunde vækker dog dette betænkelighed hos
hr S. Nej, tværtimod, disse former bevise netop rigtigheden af den
gjorte slutning. I denne henseende henvises til flere forskellige kirker
i England og i Normandiet, og der gives os da tillige fölgende under
retning (s. 78): »Men vi har jo også, som tidligere anfört, bygninger
fra denne tid i fuldt udviklet, om end tidlig spidsbuestil med tilsvarende
hvælvsystem, som St. Peter i Lissieux, påbegyndt för 1049 og fuldfort
för 1077». Det fölger af sig selv, at det forholder sig med dateringen
af denne kirke hvilken hr S. end yderligere kalder (s. 9) et »hel
støbt værk i spidsbuestilen» ganske på samme måde som med den
nys omtalte datering af kathedralen i Oxford. Dog herom har hr S.
selv ingen anelse, og han kan uden betænkelighed bruge dette »helstöbte
værk i spidsbuestilen» til at slå fast, at kapitelhuset i Throndhjem er
blevet bygget nærved 1035. Pivor vidt nu også læserne ville lade sig
overbevise ved en sådan bevisførelse, bliver vel nok et andet spørgsmål.
Hvad P
. A. Munch angår, da har han i plancheværket henfört
kapitelhuset til anden halvdel af tolvte århundrede. Ved grundlaget
for denne datering har ganske vist hr Schirmer ikke formået at rokke
det allermindste. Alligevel skal jeg længere nede komme tilbage til
374
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
